Plads til flere flygtninge: V-borgmester får ros for 'nye toner'

Flere partier på Københavns Rådhus er parat til at tage imod flere nyankomne flygtninge. - Vi har jo aldrig fået dem vi skulle have haft, siger en socialdemokrat.

- Vi har faktisk overført budgetmidler tilbage, som vi havde fået til flygtninge, fordi der kom færre. lyder det fra en københavnsk politiker, der er parat til tage imod flere nyankomne flygtninge. Arkivfoto: Kenneth Meyer
- Vi har faktisk overført budgetmidler tilbage, som vi havde fået til flygtninge, fordi der kom færre. lyder det fra en københavnsk politiker, der er parat til tage imod flere nyankomne flygtninge. Arkivfoto: Kenneth Meyer

- Er de også sikre på, at borgerne er enige?

Sådan skriver Allan A i en kommentar på TV2Lorry, der kan fortælle at Venstre-borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard fra København, bliver mødt med smil, opbakning og støtte, når hun siger, at hovedstaden 'godt kan tage flere' nyankomne flygtninge.

Glædeligt med nye toner
- De sidste to år har antallet (af flygtninge, red.) ligget på omkring 150, og det har været uproblematisk, lød det nemlig fra beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i Berlingske i går, og i dag siger den radikale gruppeformand på rådhuset, at hun er glad for meldingen:

- Vi synes, det er glædeligt, der er kommet nye toner i forhold til den måde, som Venstre har håndteret flygtningediskussionen.

- Og vi vil da gerne støtte op om borgmesteren, siger Mette Annelie Rasmussen til Lorry, der også har talt med socialdemokraternes Susan Hedlund, der siger:

- Vi har jo aldrig fået dem, vi skulle have.

- Så det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne tage imod flere.

Skulle have haft 335 - fik kun 156
Udlændingestyrelsen bestemmer, hvor nye flygtninge skal bo, og i 2017 stod København til at skulle modtage 335 personer. Men da antallet af mennesker, der søger og dermed får asyl i Danmark er faldet, så blev der kun sagt velkommen til 156 flygtninge.

men selv om politikerne altså er enige om, at kommunen godt kan tage imod flere, så er der ikke voldsom opbakning i TVLorrys kommentarfelt:

Jeg tænker på de syge og de ældre
- Øh nej vi har så rigeligt problemer i København.

- Se blot på dele af NV, som ikke længere ligner Danmark men snarere Mellemøsten, skriver Jeanet H og Otto C mener, at der er andre områder, der også trænger til opmærksomhed fra  politikerne:

- Jeg tænker på alle de syge og ældre i snyder for deres ydelser. 
- Og rengøring og vedligeholdelse af en by i forfald. bekæmpelse at vold og kriminalitet, skriver Otto, men hvad tænker du?

Se også: Danmark er så rigt: Marie vil tage 2000 kvoteflygtninge - mindst

I årets fem første måneder fik 583 personer asyl i Danmark. Kan Danmark tage imod flere?

1 af 2 
2 af 2 - Vi har faktisk overført budgetmidler tilbage, som vi havde fået til flygtninge, fordi der kom færre. lyder det fra en københavnsk politiker, der er parat til tage imod flere nyankomne flygtninge. Arkivfoto: Kenneth Meyer
249 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere