Plejehjem sukker over DSB: De gør pensionister ældre og billetterne dyrere

Det kan jo ikke passe, at de bare kan rykke de gamle op i en anden aldersgruppe og gøre billetterne dyrere, skriver Martti efter et besøg på fasterens plejehjem. Før betalte pensionister nemlig børne/hunde-pris, men nu er det blevet 'unge'.

- Hej Ekstra Bladet.

- Min gamle faster bor på plejehjem, og forleden dag besøgte jeg hende. Det gør jeg ikke så tit.

De har jo ikke så mange penge
- På plejehjemmet var der en del snak om, at DSB havde ændret deres pensionistpriser, så man nu – hvis man altså er pensionist – ikke længere skal betale barne-pris, men derimod noget de kalder ’ung’-pris.

- Det var de meget kede af, for de har jo ikke så mange penge, og jeg lovede at jeg ville kigge på sagen.

Der er forskel på 180 kr og 270 kr
Sådan indleder Martti Z. et brev til Ekstra Bladet nationen! om prisen på at tage med tog. Martti rejser faktisk selv meget sjældent med tog, og hans faster er en endnu sjældnere tog-passager, men det ændrer ikke på, at de synes, at DSB har truffet en forkert beslutning. For hvor prisen for en pensionisttur fra Vejle til København var den samme som en børnepris (180 kr), så er det nu steget til 270 kr (ung og pensionist betaler samme pris). Marttis brev - som DSBs underdirektør svare på nedenfor - fortsætter nemlig: 

Forstår godt at DSB ikke reklamerer med dyre billetter
- Og ganske rigtigt – ser man på DSBs automater, så er Ung og Pensionist i samme prisgruppe. Men de gamle har jo ikke fået flere penge.

- Derfor synes jeg i skal skrive lidt om det. Det kan jo ikke passe, at de bare kan rykke de gamle op i en anden aldersgruppe og gøre billetterne dyrere.

-  DSB har gjort et stort nummer ud af at fortælle hvor meget unge under 26 år kan spare vs. en voksen billet, men stort ingen reklame for, hvor meget ældre-prisen stiger.

- Det kan man godt forstå, skriver Martti Z.

På DSB.dk kan man bl.a. læse denne meddelelse:
Ændringer til DSB 65-billetten

Fra 18. marts 2018 kan du ikke længere rejse med 50% rabat på DSB 65-billetten på udvalgte dage. Prisen for DSB 65-billetter vil fremadrettet være den samme alle dage, året rundt med en fast rabat på 25%, i forhold til standard billetpris.

Og DSB's underdirektør Aske Wieth-Knudsen - som forventer, at den nye rabatordning får flere kunder til at tage toget -har sendt dette svar til Martti og hans faster og beboerne på plejehjemmet:

- Tidligere kunne unge og pensionister opnå 50 procent rabat - men kun mandag-torsdag og lørdag.

På rejsekort kan man nu få 40 procent
- Fra den 18. marts 2018 er rabatterne for unge og pensionister, der rejser på tværs af landet, ændret, så de får minimum 40 procent rabat på rejser på rejsekort uden for myldretiderne alle ugens dage – også på de store rejsedage fredag og søndag.

- Derudover har DSB i 2018 mere end fordoblet antallet af Orange-billetter, siger underdirektøren, og oplyser at: 'Ændringerne er gennemført i forbindelse med trafikselskabernes justering af prisstrukturen for rejser med bus og tog vest for Storebælt. Det betyder - ifølge underdirektøren - at kunderne nu har færre forskellige zonesystemer og rabatordninger at skulle forholde sig til end tidligere, så priserne er mere forståelige.

Men hvad siger du?

 

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen