Plop: iPhone til 11.000 på fire meter vand

Det skete i lørdags, og Morten har nu været i vandet hver dag siden for at finde sin iPhone. Forsikringen vil nemlig ikke bytte til en ny, før de har fået den gamle

- Hej.

- Min kammerat og jeg nød en ekstralækker pizza uden for Fisketorvet ved 18-tiden i går.

- Mens vi sad og spiste, kunne vi se samt høre to diskutere livligt .... vi troede, de var klædt ud (den ene) til et stunt, da det var sent og blæste koldt.

 

Forsikringen krævede den fysisk
- Da vi skulle gå, tog jeg et billede og spurgte, om de havde tænkt sig at dykke nu og her - og svaret var 'ja',

- Han havde åbenbart tabt sin iPhone 11 Pro, som nu lå 4-5 meter nede, og da forsikringen krævede den fysisk for at hjælpe (fordi han ærligt fortalte hvordan), ville han prøve.

Venlig scuba-diver
- Den kostede cirka 11-12.000 kr., og han havde vistnok også prøvet tirsdag - forgæves - men nu havde han en lommelygte (meget dårlig) viklet ind i klar plastik for bedre at kunne se.

- Jeg syntes og tænkte - og måske synes I det samme - at en venlig frisk scuba-diver, ville gøre det for ham med glæde.

- Tror jeg ...

En sag for nationen!
Sådan skriver Peter A. til nationen! om den i hans øjne ret så håbløse situation, den dykkende person, han mødte i går, var havnet i.
Peter mente, at det var en sag for nationen! - og efter en snak med den uheldige person, der hedder Morten O. er missionen klar. Hvem har mod på at hjælpe med at hente iPhonen i Københavns Havn?

Det er koldt

Hvis du kan, vil og tør, så skriv på denne mailadresse. Morten bliver meget glad, og da han, før coronapandemien ramte, tjente penge på at synge Michael Bublè-sange til f.eks. bryllupper og fester, er der en lille optræden som belønning.
Skriv på denne mail, og læs Morten egen historie her:

Det sagde plop

Morten fortæller:

Det skete i lørdags, vi sad på molen, og sprækken mellem brædderne er ikke særlig store, så det var sådan noget der sker en ud af 1000 gange.

Jeg havde telefonen på knæet, og så slidede lige ned mellem brædderne .. Jeghørte et plop…

Min kammerat grinede og grinede … og jeg ærgrede mig over de 1000 kr. i selvrisiko, men forsikringen siger, at de skal have telefonen fysisk, før de kan give mig en ombytter.

Jeg har brugt de sidste fire dage med en snorkel fra Lidl og noget cykeltøj, som jeg mener ikke suger så meget vand, så det er derfor jeg ser lidt åndsvag ud.

Jeg har overvejet at melde mig ind nogle Facebook-grupper for dykkere I København, men hvis der nogen blandt læserne, der kan hjælpe, ku det være fedt.

Jeg kommer gerne og synger til en fest for den der hjælper mig ..
Jeg synger sådan noget klassisk musical/Michael Bublé.    

1 af 2 
2 af 2 
297 kommentarer
Vis kommentarer