Pludselig forsvandt Carinas coronapas

I Danmark er vi så langt fremme med vaccinationerne, at mange skal have modtaget 3. stik for at have et gyldigt coronapas. Det synes Carina er forkert.

Følg nationen!

OPDATERET kl. 21.55 med kommentar fra Udenrigsministeriet

- Vi har familie i Italien.

- Her er det nok med 2 stik for at komme ind i landet.

- Men PUFF så forsvandt coronapasset i forgårs.

- Så nu kan jeg jo ikke fremvise det længere.

På baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen forelagde regeringen Folketingets Epidemiudvalg et forslag om at ændre på varigheden af et gyldigt coronapas efter vaccination og tidligere smitte.

Et flertal i Epidemiudvalget tilsluttede sig forslaget.

Det betyder at følgende gælder fra søndag den 16. januar 2022:

For personer over 18 år er coronapasset gyldigt i 5 måneder efter det primære vaccinationsforløb.

Coronapasset bliver gyldigt igen umiddelbart efter revaccination.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt nogen udløbsdato for coronapasset efter revaccination.

Der er endnu ikke et tilbud om revaccination til de 15-17-årige. 15-17 årige, der har gennemført det primære vaccinationsforløb, vil derfor fortsat have gyldigt coronapas efter fem måneder.

 

To stik burde være nok til at rejse
Sådan skriver Carina B til nationen! om de nye danske regler for corona-pas, der betyder, at det ikke virker når der gået fem måneder fra seneste stik. Men andre landes coronapas-regler er ikke så skrappe, og derfor har Carina et forslag, der kan gøre det muligt for folk, der ikke har fået tredje stik endnu, at tage på ferie.

- Jeg er vaccineret 2 gange og i mange europæiske lande er det faktisk nok til at rejse ind i det pågældende land - og fx også i Australien.

Hvor mange skal vi efterhånden have?
- Jeg føler, at jeg skal tage 3. stik – ellers skal vi til dette testhelvede igen – igen. Og hvor mange stik skal vi efterhånden have?

- Man kunne jo udforme 2 slags Coronapas.

- Ét pas for personer som er vaccineret 2 gange - og ét pas for personer, som er vaccineret 3 eller flere gange, skriver Carina, der gerne vil høre hvad du mener om hendes forslag?

Carina fortæller nationen!, at hun HAVDE forsøgt at aktivere EU-coronapasset i øverste højre hjørne - forgæves. Det er dog det man skal gøre, skriver Udenrigsministeriet til nationen!:

- Den afkortede periode for coronapasset er gældende ved indenrigsbrug. Rejser ind og ud af landet er ikke berørt af den afkortede gyldighedsperiode.

- I appen Coronapas kan man skifte til et EU COVID-certificate, der viser, om man er vaccineret og/eller tidligere smittet.

- I de fleste EU-lande er gyldigheden 9 måneder, der kan dog være forskellige gyldighedsperioder i nogle lande. Derudover bemærkes, at flere EU-lande udover coronapas også kræver fremvisning af en negativ test ved indrejse. Det vil sige, at et coronapas ikke er tilstrækkeligt.

- Udenrigsministeriet opfordrer til, at man før sin rejse undersøger gældende regler på ambassadernes COVID-19 hjemmesider for indrejse i det pågældende land, man rejser til, skriver ministeriet, men hvad mener du?

Magnus Heunicke forklarer, hvor coronapasset kommer til at gælde og afslører to ændringer.

Magnus Heunicke forklarer, hvor coronapasset kommer til at gælde og afslører to ændringer.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind