Politiker frikendt: Skrev at voldtægt er en del af islam

Landsretten for Skåne og Blekinge har i dag frikendt en politiker, der skrev at voldtægt er dybt indlejret i islams kultur. For et år siden fik han en bøde op 32000 svkr

- Hvornår indser I journalister, at det er dybt indlejret i Islams kultur at voldtage og mishandle kvinder som ikke retter sig efter Islams lære.

- Der er således stor sammenhæng mellem voldtægter i Sverige og antallet af indvandrere fra MENA-lande.(Nord Afrika og Mellemøsten red.)

Helhedsbedømmelse: Hess har ytringsfrihed
Sådan skrev Michael Hess, politiker fra Sverige Demokraterne, i en kommentar på den svenske avis Aftonbladets hjemmeside i 2013 - og i efteråret 2014 blev han så dømt i Blekinge Ret for at have ringeagtet indvandrere og for hetz mod en folkegruppe. Hess skulle betale 32000 i bøde, men han ankede sagen - og i dag er han så - med henvisning til ytringsfriheden - blevet frikendt i landsretten

- Retten har foretaget en helhedsbedømmelse, og vurderer at udsagnet - selv om det var krænkende - kom under sådanne omstændigheder, at det ikke er nødvendigt og proportionalt at indskrænke Michael Hess ytringsfrihed i dette tilfælde, lyder det i frikendelsen, der nu skal granskes nøje af anklageren.

Overvejer at anke
- Det er ikke den letteste lovgivning at håndtere, og jeg deler ikke rettens bedømmelse, og vil nu læse dommen helt nøje igennem.

- Det kan vise sig, at det kan betale sig at tage den videre til højeste instans, siger anklager Lena-Marie Bergström til expressen.se.

Men hvad siger du? Skal man have lov til ytre sig om religioners kultur?

HUSK nationens! regelsæt før du kommenterer.