Politiker med blåt øje: Sårer min stolthed

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund har flere gange har optrådt på TV med et meget blåt øje. Han er ikke stolt over den måde, han fik det på

Peder Hvelplund fik et plaster, da han var på skadestuen med sin cykelskade. Men det aldrig sat på.
Peder Hvelplund fik et plaster, da han var på skadestuen med sin cykelskade. Men det aldrig sat på.
Følg nationen!

- Mon det er hende fra SF, der har givet Hvelplund et blåt øje?

Sådan skriver Kirsten A. i en kommentar på Ekstra Bladets Facebook om Enhedslistens Peder Hvelplund, der flere gange har optrådt på TV med et meget blåt øje.

Det er IKKE sket i forhandlingslokalet
På debatforummet Reddit har den røde politikers blå øje også skabt debat, og nationen! har derfor spurgt ejermanden, hvem der har langet ham én:

- Det er altså ikke sket i nogen politiske forhandlinger - hverken om corona eller om indfødsret, siger Hvelplund, der har det godt - men er lidt såret på stoltheden.

Pælen sprang ud foran min cykel
For det distraherende blå øje fik han, da han på cykel knaldede ind i en af de metalpæle, der står ved Christiansborg. En metalpæl, han har cyklet forbi uden at ramme masser af gange i de mere end to år, han har siddet i Folketinget:

- Jeg vil mene, at den pæl sprang ud foran mig, men det gjorde den jo nok ikke.

- Jeg ramte den med fordækket, røg ud over styret, og fik hjælp af en folketingsbetjent.

- Jeg mistede pusten, der var meget blod, og jeg tog så en taxa til skadestuen, hvor jeg fik et plaster.

Min kone ville have givet mig to
- Men det kom aldrig på, for det holdt op med at bløde, siger Hvelplund, der selvfølgelig har fået en del kommentarer for de blå-gule plamager.

- Nogen har jo antydet, at det nok var min kone, der havde stukket mig en, men hun siger, at hun ville have givet mig to blå øjne, hvis det var.

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+