Politikere raser over VUC-model med hijab: Promoverer islam for skattekroner

For to år siden var VUC Lyngby i medierne, da de bad seks elever om at følge undervisningen hjemefra, fordi de bar niqab. Nu har en muslimsk hovedbeklædning igen bragt skolen i fokus.

Kenneth Berth fra DF og Claus Bøgh fra Nye Borgerlige mener ikke, at en offentlig uddannelsinstitution skal bruge fotomodeller med religiøs klædedragt. Foto: Jens Dresling, privat og privat
Kenneth Berth fra DF og Claus Bøgh fra Nye Borgerlige mener ikke, at en offentlig uddannelsinstitution skal bruge fotomodeller med religiøs klædedragt. Foto: Jens Dresling, privat og privat

- VUC Lyngby der er en selvejende uddannelsesinstitution, som drives under staten, for statslige midler promoverer islam i sin nye outdoor-kampagne, som består af en pige iført islamisk tørklæde.

- Modellen VUC har anvendt, er en dansk konvertit, som deler indhold fra Hizb ut-Tahrir på Facebook og deltager i deres kønsopdelte møder.

- Danske skattekroner skal ikke gå til at promovere islam på vores uddannelsesinstitutioner og koblingen til Hizb ut-Tahrir gør det endnu mere upassende.

Tørklæder i skoletiden skal være forbudt
Sådan indleder Claus Bøgh Svenningsen, formand Nye Borgerlige i Lyngby-Taarbæk, et læserbrev til nationen! om retten til at bære religiøs klædedragt på en skole/uddannelsesinstitution. Claus er - som du kan se nedenfor - ikke den eneste politiker, der har reageret på VUCs nye outdoor-kampagne, der kommer bare 2 år efter, at skolen bad nogle niqab-kældte elever om at blive væk fra skolen. Hans brev fortsætter derfor således:

Se også: VUC smider 6 niqab-piger ud: Må følge undervisning hjemmefra

- I Nye Borgerlige vil vi ikke tillade piger og kvinder at bære muslimsk tørklæde i skoletiden. Hvad de gør i deres fritid, må de selv om.

- Vi vil heller ikke tillade kvinder i offentlige stillinger at være tildækkede. Hvad private virksomheder tillader, må de selv om.

- Vores nationale værdifællesskab bygger på frihed, ligeværd, demokrati og retsstat. Det er værdier, der alle er i opposition til islam. Jo mere indflydelse islam opnår, desto mere svækker vi de værdier, der gør os danske og den kraft, der holder os sammen. Derfor skal islam ingen indflydelse have i samfundet. Islam høre til i privaten.

Men vi vil ikke forbyde islam
- Men vi skal ikke forbyde islam. I et frit samfund, forbyder man ikke tanker, tro, holdninger og meninger.

- Hvis vi gør det, vil vi ikke være bedre end Saudi Arabien, hvor man kastes i fængsel for at have biblen liggende i skuffen.

- Vi skal til gengæld gøre mere for at styrke vores nationale værdifællesskab og dæmme op for islams nedbrydende indflydelse af samfundet, skriver Claus Bøgh Svenningsen fra Nye Borgerlige, og Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti har også kastet sig ind i kampen mod hijab-modellen. I fredags skreb DF'eren nemlig således til Undervisningsministeren:

- Hvad er ministerens holdning til at VUC Lyngby har anvendt en hidjab-klædt dansk konvertit i en reklamekampagne for skolen og at den pågældende konvertit på sin Facebookside samtidig deler opslag fra Hizb ut-Tahrirs skandinaviske kvindegruppe med opfordring til at deltage i Hizb ut-Tahrir-møder og finder ministeren at det er en god idé, at en dansk uddannelsesinstitution bruger kvinder med sympati for Hizb ut-Tahrir som reklamesøjle for VUC?

nationen! har spurgt VUC Lyngby om de har nogle kommentarer til kritikken, men skolen har ikke ønsket at deltage i debatten her på siden. De har dog - efter at denne artikel blev publiceret - lagt denne forklaring på Facebook. 

Men hvad tænker du om tørklæder i skolen - og om at VUC Lyngby bruger en model, der bærer hijab?

Skal det være forbudt at bære tørklæde i skolen?

Se resultat

Skal det være forbudt at bære tørklæde i skolen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Dansk rapport: Unge kvinder adfærdsreguleres for at beskytte familiens ære
I november 2017 udgav det danske Institut for menneskerettigheder en rapport om 'Ekstrem social kontrol', der bl.a beskrev, hvordan piger bliver udsat for overvågning og bemærkninger, hvis de ikke bærer tørklæde.

Se også: Luder - hun kan bare dække sig til: Drenge fra 5. gramsede på pige

Og for en lille måned siden udgav Zeinab en bog om den genopdragelsesrejse hun blev tvunget ud på, bl. a. fordi hun valgte at gå uden tørklæde.

Se også: Nu må det være nok: Bragte skam over familien ved ikke at have tørklæde på

Integrationsvejlederne fortæller om tørklæder

Det er ikke ret mange piger, der fortsætter deres fritidsaktiviteter, når de når 11-12-årsalderen. (…) Vi har en pige, der går her i niende klasse på skolen, som er sindssygt dygtig til fodbold. Vi fik hende på pigefodboldholdet. Hun var en af de bedste. En afghansk pige.

Hun fik lov til at spille fodbold, indtil hun kom i puberteten og skulle gå med tørklæde.

Hele hendes drengeattitude og energiske personlighed blev pludselig helt lukket. Hun kunne heller ikke bevæge sig i de lange kjoler og lange tørklæder. Ud over det blev hun meget mere trist at se på. Hun kom her hos mig og græd. Hun løj for sin familie i en lang periode. Hun fortalte, at hun fulgte sin lillebror til fodbold.

Hun måtte ikke spille fodbold, men hun spillede fodbold. Hun løj faktisk for sin familie, men det lukkede vi øjnene for. For hvad skal man sige til familien? Hendes største drøm er at blive professionel fodboldspiller.

Jeg har flere gange spurgt hendes mor: ’Hvorfor?’ Så siger hun: ’Jeg har ikke noget imod det. Det er mine svigerforældre.’ Så siger jeg: ’Bor de her? Kan jeg ikke besøge dem?’ Så siger hun: ’De bor i Afghanistan.’ Pigen, som går her på skolen, er styret hele vejen fra Afghanistan.

Vi havde også en anden pige, som var afghaner. (…). Hun var meget atletisk og energisk. Lige så snart hun kom i puberteten, skulle hun gå med tørklæde. Hun holdt op med at kunne bevæge sig frit, fordi hun virkelig skulle tildækkes. Jeg tror, hun er gift nu, efter at hun gik ud af niende klasse. Mange af dem bliver gift,180 lige så snart de er færdige med niende klasse. Når de bliver 18- 19 år, så får de et barn.

-------------------------------------

Det bliver aldrig italesat, hvor begrænsende det er for børn at gå med tørklæde. (…)

Det kommer aldrig frem, at mange piger er kede af at gå med tørklæde og føler det som et pres. De tør ikke italesætte det på grund af den sociale kontrol.

På Instagram bliver der holdt øje med, hvordan de klæder sig. Der bliver kontrolleret for god/rigtig og forkert opførsel, hvad der er ’haram’, og hvad der ikke er ’haram’.

Her på skolen oplever vi i sommerperioden, at der er nogle piger, der kan have udfordringer ift. at informere drengene om, at det at gå med shorts ikke nødvendigvis betyder, at man er en luder. Vi har nogle drenge på skolen, som mener, at hvis man har nogle shorts eller en top på, hvor man kan se nogle bestemte former af kroppen, så er man enten billig eller en luder.

Vi havde en polsk pige, som levede et helt almindeligt dansk pigeliv. Hun var nødt til at flytte skole i femte klasse. Drengene var begyndt at blive lidt ældre og smække hende i numsen. Det gav de sig selv lov til, fordi: ’Hun var jo luder. Hun kan jo bare dække sig til.’

-----------------------------------------------

Jeg ved godt, at man i et demokrati gerne må klæde sig, som man vil, men i demokratiets navn lider nogen overlast.

Man har ikke været opmærksom på nogle ting. (…).

Jeg har set mange piger, som er blevet begrænset i deres udvikling på grund af tørklædet.

Jeg ville ønske, der ikke fandtes noget tørklæde, og hvis der gjorde, at det var et valg, man tog som voksen kvinde.

At putte en seksårig i et tørklæde er ikke at tage hensyn til børns behov. De bliver presset ud i noget, som de ikke selv har valgt.

De 13-17-årige piger, som siger, de selv har valgt tørklædet, taler ikke sandt. ’Nej, gu har du ej selv valgt det.

Du har valgt det, fordi du har været nødt til det.’ Bevidst eller ubevidst er de påvirket af det miljø, som de lever i.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder

 

 

 

 

1 af 2 
2 af 2 Kenneth Berth fra DF og Claus Bøgh fra Nye Borgerlige mener ikke, at en offentlig uddannelsinstitution skal bruge fotomodeller med religiøs klædedragt. Foto: Jens Dresling, privat og privat
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen