- Børn trænger til en bog om porno.
- Porno er en større del af børnekulturen end det børnebøger er i dag.
- Så det er vel på tide, at begynde at tale om det.
Spændende når det er farligt
Sådan siger den norske børnebogsbogsforfatter Gro Dahle til NRK.no om den bog hun og datteren Kaia Dahle Nyhus er ved at lægge sidste hånd på.
Gro - som har skrevet 60 børnebøger om alt fra omsorgssvigt, incest, skilsmisse og blandt fået meget ros for en bog om en far, der var voldelig - siger, at hun har læst nogle undersøgelser, der viser, at børn helt ned til ti-års-alderen kommer i kontakt med porno på nettet. Og at hun synes, at det er spændende at skrive bøger om det, der er farligt:
- Jeg oplever det som om, at mange børn befinder sig i en kælder.
- Gennem mine bøge får jeg mulighed for at komme ned til dem og tænde lyset.
- Og jeg kan trøste dem, som har det vanskeligt.
De stønner og klynker
I pornobogen - som skal hedde Sesam Sesam efter eventyret om Ali Baba og de fyrretyve røvere, men handle om internettets fristelser frem for røvernes skat - er hovedpersonen en dreng på cirka 7 år. Han sætter sig til familiens computer en dag, og da det er storebroren, der har brugt den før ham, så vågner skærmen og er fyldt med porno.
Da moderen kommer ind til ham og opdager, hvad det er han ser, så får han ikke skældud - tværtimod. Drengens mor fortæller ham, at det er almindeligt at se porno, og at både drenge og piger gør det. Og Gro er helt sikker på, at bogens indhold IKKE vil chokere nogle børn:
- Når børn kommer til at læse Sesam Sesam, så vil det ikke være deres første møde med porno, siger hun til NRK.no.
Du kan læse lidt af skitserne til teksten i den nye bog nedenfor.
Men hvad siger du?
Er der brug for en børnebog om porno - med en hovedperson, der er cirka syv år? Og hvornår skal man tale om porno med sine børn? Før de har set noget - eller bagefter?