Postnord afskaffer service: Skal køre 230 km for at tømme min postkasse

Det er desværre ikke længere muligt at melde midlertidig adresseændring og automatisk få videresendt sin post fra sin adresse, skriver Postnord til Sten, Annie og Hans' store ærgrelse. De synes det nye system gør livet besværligt

- Jeg har forsøgt at flytte min post til mit sommerhus, som jeg bor i de næste fem måneder.

- Nu ser jeg gud døde mig, at det kan man ikke mere.

- Det vil sige,  at jeg skal køre ca. 115 km. (ca. en gang om ugen ) for at se i min postkasse om der eventuelt er noget i den eller om den er tom og så køre 115 km tilbage.

Det er et led i omstillingen
Sådan indleder Sten N et brev til nationen! om det nye system Postnord har indført, der betyder, at man fremover IKKE kan flytte få flyttet sin post i en afgrænset periode, fordi Postnord - som led i omstillingen - fremover kun bruger oplysninger om adresser og adresseændringer fra CPR-registeret, der er det officielle register i Danmark. Men det synes Sten er en dårlig begrundelse, og han er ikke den eneste:

 

- Postnord skriver, at man selvfølgelig kan få sin post, hvis den bliver sendt til sommerhus adresssen.

- Ja, det er jeg sku’ godt klar over.
- Kan PostNord snart blive dårligere, skriver Sten N og Annie og Hans - der på vej på en længere drømmetur rundt i Europa - har også kontaktet nationenI om Postnords nye adresseflytningsservice:

Vi skal rundt i Europa i to en halv måned
- Vi skal ud at rejse fra xx/4 - xx/6 2018 og ønsker i denne forbindelse, at vores post i denne periode sendes til vores datter.

- Vi kontakter Post Nord, der ikke er i stand til at foretage en midlertidig adresseændring .

- Post Nord henviser til borger.dk, og gør opmærksom på, at vi skal sørge for, at det er en midlertidig adresseændring og ikke en flytning, vi foretager.

Skal vi virkelig fjerne vores postkasse?
- Post Nord giver også udtryk for, at det er helt fint for dem, at vi for at løse problemet FJERNER POSTKASSEN, når vi er ude at rejse .

- Men på borger.dk er det desværre ikke muligt at foretage en midlertidig adresseændring, der henvises til kommunens Borgerservice.

Og henvende os til alle vi får post fra?
- Vi kontakter borgerservice, som stiller os om til folkeregistret, hvor vi beder om at få lavet en midlertidig adresseændring.

- Dette kan ikke lade sig gøre: De henviser til, at vi skal henvende os til alle de steder, vi får post fra for at lave den midlertidige adresseændring.

- Da kommunen er stedet ,hvor den vigtigste del af vores post kommer fra ( vi er ikke på E-boks ) ønsker jeg overfor den pågældende medarbejder, at meddele kommunen en midlertidig adresseændring .

Grotesk eksempel på besparelser og systemtyranni
- Dette kan ikke lade sig gøre, fordi de altid bruger folkeregisteradressen  når de sender breve til borgerne.

- Igen foreslår de, at vi henvender os til alle de afdelinger i kommunen ,som kan tænkes at ville sende breve til os. Medarbejderen spørger så til sidst, hvorfor vi ikke kan få en nabo til at tømme postkassen?

- Det er selvfølgelig en politisk beslutning, at tingene er som de er, men det er også et grotesk eksempel ( igen, igen) på besparelser, der ender i systemtyrani, hvor tingene bare ikke fungerer, skriver Annie og Hans, men hvad siger du?

Har du nogle gode råd til sommerhusejere og bilferie-parret, der gerne vil have flyttet deres post i en periode?

nationen! har mandag spurgt Postnord om, hvor mange der har klaget over den omstilling, der har afskaffet midlertidig adresseændring, men Postnord er ikke vendt tilbage.

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen