- Jeg føler mig meget generet og ignoreret.
- For mit toilet bliver fyldt med sæbebobler, når overboen tager bad.
- Det sker ofte, nok to gange pr dag.
Han gik
Sådan skriver Poul-Gerhardt E til nationen! om at have et toilet fyldt med sæbebobler – og et boligselskab, som virker komplet ligeglade. Poul-Gerhardt, der er 90 år gammel og godt ved, hvordan et toilet skal opføre sig, har nemlig i mere end år forsøgt at trænge igennem til en ansvarlig. Bl.a har han skrevet og afleveret 3 breve personligt på boligselskabets kontor. Nu håber han at et brev til nationen! kan få dem til at vågne op, og nedenfor kan du se, hvad Humlebo svarer. Poul-Gerhardts brev fortsætter nemlig således:
- Der kom en inspektør for at se på badeværelset, og han konstaterede først, at der ikke kom vand ned fra loftet.
- Derefter løftede han toilet-brættet, og bemærkede, at der ikke løber noget vand.
Direktør: Vi har taget det meget alvorligt
- Da jeg sagde, at problemet opstod når overboerne tager bad, ignorerede han det. Og gik, skriver Poul-Gerhardt, og nationen! har spurgt Humlebo, hvorfor det bobler i Pouls toilet og hvad de vil gøre eller hvorfor de ikke vil gøre noget? Og det svarer de på sådan her:
- Vi tager alle henvendelser fra vores lejere alvorligt, og har naturligvis også reageret på henvendelser fra denne lejer.
- Lejligheden er besigtiget af vores viceværter, ligesom Odense Kommunes Byggesag, Huslejenævnet i Odense samt senest Grundejernes Investeringsfond alle har besigtiget lejligheden.
- Ingen af disse besigtigelser har givet anledning til bemærkninger, skriver direktøren for Humlebo, men hvem tror du på?