- Syg kultur at man ikke kan mødes og træffe beslutninger - endda som folkevalgt og tillige i et offentligt møde - uden alkohol.
Sådan skriver Jørgen P i en af de kommentarer, der lige nu tikker ind på jv.dk i debatten om samarbejdsproblemer mellem menighedsrådet i Ulkebøl og præst Kirsten Schmidt.
En drak fem-seks bajere
Menighedsrådet mener at præstens embedsførelse og samarbejdet med kirkens andre ansatte halter og nævner at Kirsten Schmidt er for sen til give salmenumre til organisten og udstede attester i rette tid til kirkens anden præst, forklarer formanden til jv.dk. Men nu får Kirsten Schmidt opbakning fra Søren Wogensen, der var præstevikar i Ulkebøl i fire måneder i 2010.
- Alkohol i den mængde, jeg oplevede det på ét specifikt møde i Ulkebøl, var klart over grænsen.
- For det fortsatte efter maden. En drak det meste af en flaske vin, en anden tog fem-seks bajere.
Det kan man ikke byde en præst
- Kan det foregå én gang i Ulkebøl, kan det også ske igen. Det kan man ikke byde en sognepræst, og det bør frem.
- Kirsten Schmidt er ikke eneansvarlig for det dårlige samarbejdsklima, siger Søren Wogensen til jv.dk, der ogsp kan fortælle at Wogensen nuværende menighedsråd i Vemb altid mødes over en kop kaffe.
Sognet betaler drikkevarer, mens medlemmerne selv betaler for maden. Men hvad mener du?