- De 74 medlemmer, som er taget ud til at strejke, arbejder på Nordsø-felterne Gudrun, Oseberg Sør og Oseberg Øst.
- Og i en varslet optrapning i morgen tages yderligere 117 medlemmer på felterne Heidrun, Aasta Hansteen og Kristin ud i strejke.
En syvendedel af en fjerdedel
Det oplyser den norske gasarbejder-organisation Lederne til det det økonomiske medie E24.no, om den strejke for bedre forhold på platformene, der begynder i dag. Og breder sig i morgen.
I første omgang vil olieproduktionen falde med 89.000 tønder pr. dag. Gasproduktionen vil falde med 13 procent, og det er bekymrende, lyder det fra Norsk Olje og Gas:
- Leverancerne af naturgas fra Norge dækker nu cirka en fjerdedel af Europas energiforbrug.
- Og Europa er helt afhængig af, at vi leverer, siger Elisabeth Brattebø Fenne, der er direktør i Norsk Olje og Gas til mediet.
Arbejder 3000 timer pr år
På den hollandske gasbørs TFF er prisen steget 20 procent i dag. Og ottedoblet på et år.
- Jeg tror ikke, det får lov til at brede sig.
- EU skal have varme og strøm. Og de stakkels oliearbejdere, der er på platformene, arbejder 3000 timer om året og har været løntabere i ti år, skriver Clayton J. i en kommentar på E24.no, men hvad siger du?