Privatansat: Er Mette F kun statsminister for offentligt ansatte?

Folk i det private kan sendes hjem uden løn - mens offentlig ansatte kan sendes hjem med løn. Det skaber debat.

Danskere, der ikke arbejder i det offentlige, synes Mette Frederiksen skal hjælpe med penge, hvis de bliver sendt hjem fra arbejde. Hvad synes du? Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danskere, der ikke arbejder i det offentlige, synes Mette Frederiksen skal hjælpe med penge, hvis de bliver sendt hjem fra arbejde. Hvad synes du? Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg undrer mig en del over, at man kan opdele de offentlige og private ansattes vilkår på den måde, som Mette Frederiksen gør det.

- Man melder straks ud, at offentlige ansatte bliver sendt hjem med løn.

- Mens de private ansatte ser undrende til - og nu oven i købet kan sendes hjem uden eller løn eller tvungen ferie.

- Det er da en forskelsbehandling, der er til at få øje på.

Se også: Venstre vil lade staten betale for hjemsendte privatansatte

Små og mellemstore bløder
Sådan indleder SS et brev til nationen! om den i hendes øjne komplet urimelige situation hun og landets andre privatansatte og selvstædige er havnet i, nu hvor Danmark er 'lukket ned'.
SS er langt fra den eneste, der synes at det politiske system burde holde hånden under selvstændige og øvrige danskere på det private arbejdsmarked.
Denne artikel har f.ex. fået mere end 400 kommentarer - Dansk Erhverv og 3F enige: Medarbejdere kan sendes hjem uden løn. Og denne om en selvstændig erhvervsdrivende har fået 91 kommentarer: Christian med bøn til Mette F.: Hjælp os!

- Det private erhvervslivs små og mellemstore virksomheder bløder i øjeblikket, men det gør man åbenbart ikke i det offentlige??

- I min optik er det en arrogant opdeling af det danske samfund - og det er ellers ikke fordi, man ikke har en spin-doktor på hver finger....

- Men der er måske ikke nogen af dem, der nogensinde har prøvet at tjene en ærlig krone i livet, så de har en grundlæggende forståelse for, at der skal tjenes penge, før man kan få løn.

- Er man ikke statsminister for alle - eller er man det kun for de offentligt ansatte, spørger SS.

Ved udgangen af 2019 var der 832.681 offentligt ansatte og 1.963.542 ansatte i det private ifølge Danmarks Statistik, men hvad synes du?

 

1183 kommentarer
Vis kommentarer