Problematisk i disse tider: Flere og flere aflyser lucia

Det passer ikke så godt ind i dagens samfund med de her 'næsten' skønhedskonkurrencer blandt unge piger, lyder det fra en kulturudviklingsmedarbejder i en svensk kommune, der efter 50 år nu må aflyse lucia-kåringen

Er tiden ved at løbe fra lucia-optog? Foto: Oli Scarff/AFP
Er tiden ved at løbe fra lucia-optog? Foto: Oli Scarff/AFP

- Sååå trist.

- Synes vi skal beholde vores traditioner.

Sådan skriver Suzanne J. i en af de 77 kommentarer, der er skrevet på svensk P4 Malmøhus' Facebook-profil om de efterhånden flere og flere sydsvenske kommuner, der er blevet nødt til at droppe den årlige lucia-kåring og optog.

Vi vil ikke have det længere
En af de kommuner, der ikke kårer en kommunal lucia-brud, er Hörby, og herfra lyder forklaringen, at der simpelthen ikke er nogen kandidater, der melder sig:

- Det passer ikke så godt i dagens samfund med de 'næsten' skønhedskonkurrencer blandt unge piger.

- Det er problematiskt. Vi vil ikke have det længere, siger kulturudvikler Viktoria Munck fra Hörby kommune til P4, men Suzanne J. er ikke den eneste, der synes, det er trist:

- Lucia er noget, man altid har haft.

- Fra børnehaven og videre i skolen.

Nogen skal gide gøre det
- Der er noget fint over lucia, og man vedl at det snart er jul, skriver Marie W., mens Bengt C. tager det mere roligt:

- Jeg kan godt lide lucia, men som med idræt er den slags frivilligt arbejder, og det kræver, at nogen tager ansvaret for at gennemføre det.

- Det er op til os selv at føre traditionerne videre, skriver Bengt, men hvad tænker du?

 

457 kommentarer
Vis kommentarer