Professor: Frankrigs VM-titel er en sejr for Afrika

Flertallet af de nykårede verdensmestre har afrikanske rødder, men kan man kalde det for en afrikansk sejr?

Frankrigs sejr og hele VM i Rusland bliver her analyseret af Ekstra Bladet (Producer: Martin Lorentsen)

- Frankrigs verdensmester-hold består af ikke færre end 15 spillere med afrikanske rødder, herunder den dynamiske 19-årige angriber Kylian Mbappe, der har en Algiersk mor og en far fra Cameroun.

- Frankrigs fascinerende 4-2 sejr over Kroatien repræsenterer en sejr for Afrika og for immigranter i hele verden.

Alle - undtagen 1 - er født i Frankrig
Sådan skriver historieprofessor Peniel Joseph fra University of Texas i Austin i et debatindlæg om fodbold og indvandring på CNN.com. Et indlæg, der har fået mere end 25.000 likes og skabt voldsom debat på nyhedskanalens Facebook-profil.

- Alle de franske spillere - undtagen en der er født i Cameroun og flyttede heertil da han var to - er født i Frankrig.

- Dette ER Frankrig, om du kan lide det eller ej,

- Vi vandt, , skriver Nath Alie i den pt mest populære af de 1000 kommentarer, der er skrevet, mens Kanwaljeet S - der har fået 154 likes - synes det franske hold ser ufransk ud:

- 1-2-3 immigranter er fint, men halvdelen af holdet lignede jo ikke Frankrig.'

- Det handler ikke om racisme, men om identitet, og Kroatien spillede bedre end #FakeFrenchteam og vandt millioner af hjerter verden over.

- Men dommeren og heldet var imod dem , skriver Kanwaljeet.

Også FNs organisation for migration, IOM, har også skrevet om det franske landshold og de mange migranter, ligesom Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen har rejst debatten i lederen Flere indvandrere på landsholdet (716 kommentarer), men hvad mener du?

60 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere