- De tør ikke sige sandheden.
- De dummede sig, og gjorde sig afhængige af Rusland.
Sådan skriver finske Antti K. i en kommentar på avisen Helsingin Sanomats Facebook-profil om Fennovoima, firmaet bag de nu aflyste planer om at bygge Hanhikivi 1, der skulle have været landets sjette atomkraftreaktor.
En kæmpefejl
Finland har haft fire reaktorer siden sluthalvfjerdserne/startfirserne, men landet besluttede i 00'erne, at der skulle mere a-kraft ind i elnettet, og for få måneder siden begyndte verdens største reaktor, Olkiluoto 3, så et testforløb med at producere strøm.
Forventningen er at Olkiluoto 3 er klar til efteråret, og Finlands håb var at Hanhikivi Nuclear Power Plant kunne stå klar om 10 år.
Men fordi værket - der delvist skulle bygges med russisk finansiering og en russisk-designet VVER-1200 trykvandsreaktor - har været forsinket utallige gange, og fordi energi nu er blevet en stor del af magtbalancen mellem Rusland og Europa, er projektet lagt i graven, oplyser firmaet Fennovoima i dag:
- Lanceringen af et atomkraftværksprojekt med (det statslige russiske firma) Rosatom var en kæmpe fejl allerede i 2014.
Et Putin-kraftværk
- Tilladelsesprocessen for regeringen og parlamentet fandt sted efter besættelsen af Krim, og vi vidste, hvordan Rosatom var en del af Putins og den russiske ledelses geopolitiske magtudøvelse.
- Det var et Putin-kraftværk, og Rosatom er praktisk talt det russiske ministerium for atomkraft og atomvåben.
- Vi vidste, hvilke problemer deres projekter havde tidligere og vi kendte Putins måde at bruge energi på som et politisk værktøj og de dermed forbundne sanktionsrisici, skriver landets tidligere miljøminister Ville Niinisto i dag, mens borgmesteren i byen Pyhäjok, hvor Hanhiviki skulle have ligget, stadig tror på projektet, men hvad tænker du?
--------- SPLIT ELEMENT ---------