Rådne vinduer: Ku' have fået 30.000 kr. i tilskud

Det er ejeren af bygningen og ikke ejeren af boligenheden, der kan ydes tilskud til. Så derfor kunne Thea ikke nå at søge tilskudspenge i dag. Hun ejer nemlig en lejlighed.

De her vinduer sidder i en ejerlejlighed. Havde de siddet i et parcelhus, kunne Thea have søgt tilskud til at få dem udskiftet. Hvis hendes ansøgning var blevet accepteret, havde hun fået 30.000. Privatfoto.
De her vinduer sidder i en ejerlejlighed. Havde de siddet i et parcelhus, kunne Thea have søgt tilskud til at få dem udskiftet. Hvis hendes ansøgning var blevet accepteret, havde hun fået 30.000. Privatfoto.

- Jeg skriver for at gøre opmærksom på en uhensigtsmæssighed ved den storstilede energipulje, der skydes i gang her i dag.

- Der er nemlig en skævvridning i forholdet mellem hus og lejlighedsejere, idet sidstnævnte ikke kan søge direkte men skal via ejerforeningen.

 

Bøvlet at have ejerforeningen ind over
- Jeg har ellers brugt tid på at undersøge og forberede det hele, indtil jeg så finder ud af, at jeg som ejer ikke kan søge, men skal gøre det via foreningen.

- Det er jo bøvlet - administrativt og økonomisk - at den skal ind over, når det drejer sig om i alt seks vinduer – som jeg ejer.

Om Bygningspuljen

Bygningspuljen er blevet til på baggrund af energiaftalen 2018, klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 og Finansloven 2021.

Der er afsat i alt 2,5 milliarder kroner til puljen i perioden 2020-2026.

Målet er at energioptimere boliger, så Danmark kan reducere sit samlede CO2-udslip frem mod 2030.

Puljen er især målrettet at konvertere elvarme samt olie-, gas- og biokedler til varmepumper. Således er 60 % af puljen afsat til det formål.

Ud over skift til varmepumper kan ansøgere blandt andet søge om støtte til energioptimering af klimaskærmen på boligen, altså eksempelvis vinduer, døre og isolering af tag eller sokkel.

Man kan ikke søge støtte til et projekt, der allerede er påbegyndt, hvorfor man altså skal afvente svar på ansøgningen, inden man begynder projektet.

Men sådan er det - skævt
Sådan indleder Thea R fra ejerlejligheden i København en mail til nationen! om den i hendes øjne komplet urimelig model, danske boligejere kan søge tilskud til nye vinduer efter. For Thea ejer en lejlighed, og hun ejer også vinduerne ligesom jeg ville gøre i et hus. Thea vil gerne have fokus på, hvorfor reglerne er sat sådan op – og nationen! har derfor sendt spørgsmålet videre til energistyrelsen, som svare nedenfor. Theas brev fortsætter således:

Tusindvis i kø til støtteordning: Måske allerede for sent

Samlet pris for nye vinduer: 110.000
- Konkret har jeg selv ansvaret for vedligehold og renovering af mine vinduer og har meget gerne ville søge tilskud til udskiftning til en mere klimavenlig model.

- Men efter at have siddet i telefonkø til styrelsen bliver dette – at jeg ikke kan søge selv - bekræftet.

- Jeg har også prøvet at få ministeren i tale uden held.

- Prisen for de nye tre lags vinduer, jeg har kig på, løber ellers op i små 50.000 kr og arbejdslønnen hertil løber op i 60.000kr, så det bliver samlet set en sjat.

Vi kan dyrke svampe i de gamle
- Det er jo kun materialet man får tilskud til - og det har meget svært at blive klog på, hvor stort et tilskud man kan få.

- Vi har nu gamle forsatsvinduer, hvor man nærmest kan dyrke svampe i, da tidligere ejere ikke har vedligeholdt dem, skriver Thea og nationen! har bedt Energistyrelsen svare på, hvorfor Thea ikke selv kunne søge - og hvad hun kunne have fået i tilskud, hvis hendes vinduer havde siddet i et parcelhus. Og det vil kontorchef Heidi Koch gerne:

Ejeren af bygningen - ikke boligenhedsejeren
- Det følger af Elspareloven (Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget  - LBK nr. 1234, af 24. august 2020 § 7, stk. 1) at der kan gives tilsagn om tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse (…).

- Dette er videreført i Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse – BKG 525, af 26. marts 2021, hvorefter Energistyrelsen kan yde tilskud til:

Foreninger og moderejendomme
- Private bygningsejere og virksomheder, hvor private bygningsejere defineres som, privatpersoner, interessentskaber, private andelsboligforeninger eller moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder, til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i deres bygninger, hvor bygningens hovedanvendelse i henhold til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) er registreret som helårsbeboelse.

- Det er dermed ejeren af bygningen og ikke ejeren af boligenheden der kan ydes tilskud til.

Tilskud afhænger af vinduestype
- Størrelsen af tilskuddet vil afhænge af flere faktorer, herunder hvor mange m2 vinduesglas der er tale om, samt om de nye vinduer skal være Energiklasse 1 eller Energiklasse 2.

- Brug af Energiklasse 2 vil give den største energibesparelse og det højeste tilskud.

- Uden at kende disse faktorer er det desværre ikke muligt, at udregne hvor stort et tilskud der vil kunne gives.

Men 20 kvadratmeter vindue kan give 30.000 kr
- Tilskudssatserne beregnes efter satserne i Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse – BKG 525, af 26. marts 2021– indsat nedenfor.

- En privat bygningsejer der ønsker at skifte 20 m2 facadevinduer, til nye facadevinduer i Energiklasse 2, vil kunne forvente 30.000 kr. i tilskud, lyder det fra kontorchefen, men hvad synes du om de regler?