Rahima: Nok den teenager der får flest negative kommentarer i Danmark

Det er snart et år siden syriske Rahima på 17 sendte sit første debatindlæg til en dansk avis, og i dag er negative kommentarer blevet en del af hendes liv. Men hendes forældre må ikke læse med.

At få negative kommentarer er blevet en del af mit liv. Men jeg savner, at folk læser mine ord og skriver deres meninger uden at kigge på min baggrund, skriver 17-årige Rahima, der kom til Danmark som flygtning for tre år siden. Privatfoto
At få negative kommentarer er blevet en del af mit liv. Men jeg savner, at folk læser mine ord og skriver deres meninger uden at kigge på min baggrund, skriver 17-årige Rahima, der kom til Danmark som flygtning for tre år siden. Privatfoto

- Hver gang jeg skriver et debatindlæg til en avis, får jeg mere end 300 negative kommentarer fra nogle danskere, der er imod flygtninges tilstedeværelse i Danmark.

- Nogle gange får jeg også negative og grimme beskeder.

- Men jeg savner, at folk læser mine ord og skriver deres meninger uden at kigge på min baggrund.

Bliver klogere af at læse folk der er imod mig
Sådan indleder Rahima A, der kom til Danmark for tre år siden med sine forældre og nu går på HTX-linjen på Herningsholm Gymnasium, et læserbrev til nationen!
Rahima er kurder fra Syrien og har skrevet bogen 'Olivengren om krigen i Syrien, og hun har tidligere skrevet om hvorfor folk fra Syrien kan finde på at rejse hjem - og hvorfor de ikke bliver der.

Se også: Derfor: Folk rejser ikke til Syrien for at holde ferie, men for at hjælpe familien

Hun har også skrevet om finansloven: 17-årige Rahima synes finansloven er 'udansk': Alle flygtninge bliver straffet (755 kommentarer), og nu vil hun gerne fortælle, hvordan det har været at stå frem:

- Hver gang jeg har skrevet et debatindlæg går jeg ind på Facebook og læser alle kommentarerne for at finde ud af, hvad de tænker, og hvorfor de er imod mig og andre flygtninge.

- På denne måde kan jeg blive klogere på deres tankegang, hvilket gør det nemmere for mig at argumentere imod deres synspunkter.

Mine forældre bliver ramt hårdt
- Men jeg kan ikke lide, at mine forældre læser kommentarerne. Det rammer dem virkelig hårdt, fordi de føler, at de ikke kan beskytte mig.

- Hver gange en avis bringer en debat af mig, spøger min mor 'Rahima, har du læst kommentarerne på din debat? Deres ord gør dig ondt, ikke?'.

- Hver gange svarer jeg: 'Ja mor, jeg har læst det, men det gjorde mig ikke ondt, fordi jeg er klar over, at jeg er i en svær kamp. Dem, der skriver hadske kommentarer er mennesker ligesom mig, at de kan hade, betyder at de også kan elske. Min opgave er at få dem til at føle kærlighed til os og ikke had'.

Min lillebror har lige lært at læse dansk
- Når en avis bringer et debatindlæg af mig, viser jeg ikke min mor avisens side på Facebook, fordi jeg ikke vil have, at hun læser kommentarerne.

- Jeg har aldrig læst de negative beskeder, jeg får, for mine forældre.

- Min 10-årige bror har lært at læse dansk for nylig.

- Han læste en dag kommentarerne på min computer. En af de kommentarer, han blev meget påvirket af og spurgte mig om, var: 'Rahima, hvorfor skriver de til dig, at din bror er voldtægtsforbryder? Vores bror er ikke voldtægtsforbryder og i fremtiden vil jeg ikke være en voldtægtsforbryder, men en god mand'.

- Jeg vidste ikke, hvad skulle jeg sige til ham på det tidspunkt.

- Når han spøger: 'Hvorfor hader de dig, Rahima?', svarer jeg: 'Fordi de ikke kender mig. De frygter noget, de ikke kender'.

Han spørger hvornår hadet vil stoppe
- Så fortsætter han: 'Hvornår vil de lade være med at hade dig?'.

- Mit svar på spørgsmålet er hele tiden: 'Når det lykkes for mig at vise dem, at jeg er et menneske ligesom dem, hvilket betyder at de ikke behøver at være bange for mig. Vi kan leve sammen i kærlighed og fred uden at frygte hinanden'.

- Jeg var 16 år, da jeg skrev et debatindlæg til en avis for første gange.

- Det var et debatindlæg i Jyllands-Posten om krigen og min families situation i Syrien. Jeg fik virkelig mange negative kommentarer.



Troede folk ville forstå mig
- Det var chokerende for mig, og jeg græd voldsomt. Dengang skrev jeg debatten, fordi jeg havde noget på hjertet, som jeg gerne ville komme ud med.

- Jeg troede, at jeg ville få mange positive kommentarer, og folk ville forstå mig. Jeg troede det faktisk, fordi alle de danskere, der var omkring mig, var rigtig søde imod mig og altid fik tårer i øjnene, når jeg fortalte dem om mit liv og mine oplevelser i krigen.

- På det tidspunkt manglede jeg viden om livet og havde ikke forestillet mig, hvorfor så mange stemte på udlændigefjendske partier.

- Efter at have sendt mit første debatindlæg til avisen forventede jeg folks støtte.

Men resultatet var omvendt
- Jeg forventede at læse nogle kommentarer, der kunne styrke mig og ikke svække mig, men resultatet var omvendt.

- På det tidspunkt tænkte jeg, at jeg ikke ville gentage det. Jeg troede faktisk, at alle dem, der læste mit debatindlæg, var imod mig, men mine danske venner og lærere lærte mig, at man tit oplever de negative reaktioner, men det betyder ikke, at der ikke er positive reaktioner på det, man skriver.

- De lod mig tro på, at der var mange, der læste mine ord og var enige med mig, men de skrev bare ikke noget.

- De var dem, der gav mig støtten og modet til at fortsætte. Jeg har valgt at fortsætte med at bruge ordene som våben i min kamp: Min kamp for at sprede kærlighed mellem folk uanset race, religion eller køn.

Men på den måde kan vi diskutere og nå en løsning
- I starten var det meget hårdt, men med tiden er jeg blevet vant til at få negative kommentarer. At få negative kommentar er faktisk blevet en del af mit liv.

- Jeg tror ikke på, at jeg skal stoppe med at skrive og kæmpe. Jeg tror heller ikke på, at de vil stoppe med at skrive negativt om os.

- De har ret til at sige alt hvad, de har på hjertet, og jeg har ret til at sige alt hvad jeg mener og at forsvare mig.

- På denne måde kan vi forhåbentligt diskutere sammen og en dag nå til en løsning. Der er kun en ting, der skal stoppes: Had, racisme og krig, skriver Rahima, men hvad tænker du?

334 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere