Rasede mod Bilka: Tanja bor i Morbærhegnet og var pissetræt af det lange lys

Kim har fået 221 personer til at skrive under på en protest mod Bilka Sønderborgs julelys. Kaos, smagløs og påtrængende var nogle af de ord, han brugte, og Bilka har nu givet efter for protesten. Men hvad synes du om projektør-lys?

'Jeg bor i Morbærhegnet og er pissetræt af at have det lys i min stue og soveværelse!!!', skrev Tanja, der er en af de sure naboer, der har skrevet under på en protest mod Bilka Sønderborgs projektør. Foto: Kim C.
'Jeg bor i Morbærhegnet og er pissetræt af at have det lys i min stue og soveværelse!!!', skrev Tanja, der er en af de sure naboer, der har skrevet under på en protest mod Bilka Sønderborgs projektør. Foto: Kim C.

'Hvor er det sørgeligt, at der altid findes en eller få, som altid er imod al ting.

'Åben dog øjnene og smil til verden - måske vil du få et smil tilbage..brok brok brok...'

Ungerne er vilde med den
'Jeg hælder for projektøren og ungerne er vilde med dem..'

'Keep up the good work Bilka.'

Sådan skriver Daniel P. i en kommentar på Bilka Sønderborgs Facebook-profil om den Hollywood-agtige lyskaster, varehuset hat haft tændt i december.

'Det er pissefedt', skriver Finn B i en anden kommentar, men ud over de to lyskasterglade personer har Bilkas Facebook-venner været ret så irriterede.

 

'Hvornår slukker i for det irriterende lys der kan ses fra hele Als? Visuel støj!', skrev  Ole J.

'Hvad er det for en projektør i har på taget ved jer? Og hvorfor?'

Pænt irriterende
'Jeg undrer mig meget', skrev Martin S', og Ann K. var heller ikke begejstret:

'Det 'laser lys' er pænt irriterende at se på', skriver hun.

Karsten M var så vred, at han har skrevet sin mening om 'dybt godnat'-lyset mere end én gang, og Kim C - der bor i nærheden - blev så provokeret af det lange lys, at han oprettede en underskriftsindsamling mod lysforureningen. Foreløbig har 221 skrevet under:

'Det skæmmer meget og er en påtrængende og smagløs måde at gøre opmærksom på sig selv, ikke mindst set i relation til klodens klimaproblemer.'

'Hvis én må bruge sådan noget udstyr må alle, kan man forestille sig det kaos?'

Efterlyser klarere regler: Hvis én må, må alle
'Højspændingsledninger bliver kabellagt for ikke at skæmme landskabet, det her skæmmer meget mere, og skader natlevende dyr.' 

'Derfor synes jeg der skal opmærksomhed på anvendelse, og der skal udarbejdes klarere regler som skal håndhæves', skriver Kim C til nationen!

Protester virkede: Bilka har slukket
SønderborgNYT kan dog berolige alle de vrede mennesker med, at Bilka har noteret sig protesterne og slukket for lyset.

- Vi er selvfølgelig ikke interesserede i at genere nogen, og derfor har vi fjernet dem, fortæller Claus Kudahl Christensen, sektionschef for nonfood, Bilka Sønderborg, til SønderborgNYT.

Hvad mener du?

1 af 2 
2 af 2 'Jeg bor i Morbærhegnet og er pissetræt af at have det lys i min stue og soveværelse!!!', skrev Tanja, der er en af de sure naboer, der har skrevet under på en protest mod Bilka Sønderborgs projektør. Foto: Kim C.
264 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen