Raser over Fitness World

Andreas har i tre måneder kørt forbi Fitness World i Birkerød - og undret sig over tændt lys. Og selv om han har skrevet til firmaet tre gange, bliver det ikke slukket.

Andreas kører forbi hver aften, og siden nedlukningen af Danmark 12. marts, har kan set at lyset har været tændt i Fitness World i Birkerød.
Andreas kører forbi hver aften, og siden nedlukningen af Danmark 12. marts, har kan set at lyset har været tændt i Fitness World i Birkerød.

- Lyset har brændt i Fitness World Birkerød i 3 måneder. Dag og nat. 7 dage om ugen.

- Jeg har forsøgt 3 gange at kontakte dem. Og der bliver intet gjort ved det.

- De har i et af opslagene (svarene) på Facebook undskyldt sig med, at der måske var teknikere eller andet arbejde der skulle udføres.

- Men jeg tvivler på, at der bliver udført tjek af maskiner om natten.

Håber den bliver smidt i hovedet på Fitness World
Sådan lyder de første linjer i en mail nationen! har modtaget om energi-forbrug og kundeservice. Andreas har nemlig – som det fremgår af de screenshots, han har medsendt – i flere omgange skrevet til fitnesskædens Facebook-medarbejdere, og de har flere gange svaret, at de var glade for hans beskeder. Og at de ville give beskeden videre. Men slukket lyset, det gjorde de ikke.

nationen! har derfor spurgt Fitness World, hvorfor lyset har været tændt i så lang tid (Andreas mener det er siden 12. marts), og om de har en politik om energiforbrug. Deres svar kan du læse nedenfor. Andreas brev fortsætter nemlig således:

- Jeg håber virkelig at I (EB) kan få smidt den her direkte i hovedet på FW, så de passende kan få en undskyldning frem eller en ’lussing’ til den pågældende chef eller leder som er ansvarlig for dette.

Alle andre har sparet i denne klima- og corona-tid
- Jeg synes det er under al kritik, at vi alle i denne corona-krise OG klimakrise har forsøgt at spare på penge og enerig, da de store virksomheder taber penge hver dag, grundet manglende omsætning, skriver Andreas, der som du kan se skrev om det tændte lys d. 14. april.

 

 

Vi har reduceret vores el-forbrug med 40 procent
nationen! har sendt Andreas' brev og billeder og screenshots af dialogen til Fitness World, og bedt dem svare på om de har politik omkring lys og elforbrug, hvorfor lyset har været tændt og hvorfor de svarer i manden pænt på Facebook – men undlader at slukke lyset. De svarer:

- I 2019 gennemførte vi i fitness World et omfattende og stort LED lys projekt, der bl.a. har reduceret vores el-forbrug og Co2 udslip med mere end 40%.

- Vi har i forbindelse med nedlukningen under corona, reduceret vores el-forbrug på knap 90%, således vi kun kørte på vilestrøm til opretholdelse af alarmer, brand og driftsanlæg.   

Men lys og alarmer kan være koblet sammen
- I enkelte centre er lyset sammenkoblet med vores alarmer og brandsikkerhed, hvilket betyder at dele af lyset opretholdes i nogle tilfælde, af sikkerhedsmæssige årsager og grundet sammenkoblingen. (Dette kan være tilfældet her i Birkerød).

- I forbindelse med lukkeperioden, har vores teknikere løbende og på forskellige tidspunkter serviceret centrene, hvilket betyder, at der er udført arbejde i centrene på forskellige tidspunkter, hvorfor lyset kan være tændt.

- I det fremsendte er der bl.a. billeder fra i går, hvilket er dagen før vi åbnede vores centre.

- Her har personalet brugt mange timer på at gøre centrene klar til vores medlemmer, til åbningen i morges kl. 06:00, skriver Fitness World, men hvad tænker du?

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Andreas kører forbi hver aften, og siden nedlukningen af Danmark 12. marts, har kan set at lyset har været tændt i Fitness World i Birkerød.
387 kommentarer
Vis kommentarer