Raser over sagsbehandler-rod: Familie mister 7000 pr måned

De troede ikke, at man måtte arbejde, mens man var ved at blive udredt, men nu har kommunen sendt et barsk brev. Mor mister hele sin kontanthjælp fra på torsdag

- Hej. Vi er en familie på 4, vi bor i Slagelse.

- Mor er på kontanthjælp og far er flexjobber (arbejder 10 timer pr uge, og har mellem 15-17.000 kr udbetalt i løn og flexydelse).

- Men nu får vi frataget al økonomisk hjælp til mor fra kommunen (kontanthjælp), grundet dårlig og mangelfuld vejledning fra kommunens side, hvilket gør at mor ikke kan opfylde 225 timers reglen.

Jobafklaring gik fint
Sådan indleder Karsten et brev til nationen! – et brev han håber kan sætte fokus på, den måde Slagelse Kommune har behandlet hans kone på.
Karsten fik selv tilkendt flexjob(pga ADD og Asperger) i december 2017 og det er han meget glad for, men hans kone har rygproblemer og dårlig psyke, og har derfor været i jobafklarings-forløb på 10 timer ugentligt.

Det forløb fint – men timetallet kunne ikke hæves væsentligt. Og nu familien modtaget et for dem uforståeligt brev om, at konens kontanthjælp stopper helt. Og derfor fortsætter deres brev således:

Det er ikke manglende arbejdslyst
- Vi troede faktisk slet ikke at det var lovligt at arbejde når man er i et udrednings forløb for ens arbejdsevne.

- Og ud over udrednings forløbet er der simpelthen bare ikke overskud til mere end de timer, hun er i praktikken (udrednings forløb), som desuden har stået på i større eller mindre grad siden 2012, til stor frustration for familien.

- Det er dog ikke manglende arbejdslyst men dårlig psyke (grundet tidligere traumatiske oplevelser) og en dårlig ryg der er årsag til mors manglende arbejdsevne.

Føler vi har gjort alt kommunen har bedt os om
- Vi føler selv vi har efterkommet alle krav fra kommunen til punkt og prikke, som nu har ført til denne situation..

- Og vi føler at sagsbehandlerne ikke gider tage det vi siger alvorligt med store økonomiske og psykiske konsekvenser for vores lille familie og hvilket gør at vi nu mister ca. 7.000 kr. i indtægt efter skat hver måned.

- Vores frustration består bla. i at vi har kæmpet for at blive færdige med div. forløb, så vi kunne komme videre i forhold til arbejdsevne, men vi er altid bare blevet holdt hen med snak og dårlige vejledninger, samt gentagne nye sagsbehandlere, slutter brevet, som nationen! har bedt Slagelse om at kommentere.

Det har kommunen dog ikke lyst til, da det er en personsag, men hvad synes du?

 

1 af 2 
2 af 2 
733 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere