Regning på 10.000: 'Var aldrig sket for en mand'

Mit værksted beskylder mig for at jeg selv har kommet olie i bilen. Og de har givet mig en regning på 10.000, skriver Lonni, der mener at kvinder et lette ofre når det handler om værkstedsregninger. Se hvad værkstedet svarer.

Lonni med den fire år gamle bil.Den har lige over 41.000 på triptælleren. Privatfoto
Lonni med den fire år gamle bil.Den har lige over 41.000 på triptælleren. Privatfoto

- I 2017 købte jeg stolt min første bil nogensinde.

- En hvid Citroen C1.

- Jeg laver samtidig en serviceaftale – en Platin til 300kr om måneden. En aftale der betyder, at alt der skal laves til service er gratis for mig såsom bremser, skift af olie og bremsevæske og hvad ellers bilen skal bruge:) 

- Service aftalen indebærer at jeg også kan få fyldt sprinkler væske i, så jeg kan køre derned når der mangler væske.

- Det er jo smart, når man ikke ved så meget om biler.

Lonni har betalt regningen i protest.
Lonni har betalt regningen i protest.
 

En morgen i januar kan den ikke give gas
Sådan indleder Lonni L et brev til nationen! om at være kvinde og kunde hos værksted, som er fyldt med mænd. Og være på udebane, når det handler om biler – og føle sig skidt behandlet af den grund. For Lonni har netop måtte betale en regning på 10.000 kr, for noget hun mener må være del af serviceaftalen, da den handler om oliepåfyldning. Og hun mener at værkstedet har udnyttet, at hun er kvinde, og ikke har spor forstand på biler. Hendes brev – som værkstedet kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

Men jeg har jo en serviceaftale
- En morgen i januar – altså efter 4 år - kan min bil så ikke give gas.

- Forhandleren mener, det er noget, der skal skiftes og da det er gjort - og fejlen stadig er der - påstår de så, at jeg har kommet for meget olie på.

- Men jeg har jo en service-aftale og jeg ikke ved ikke engang, hvordan det olie skal gøres. 

- Men jeg må betale af egen lomme.

Ligner det her noget Platin-aftalen burde dække? Det mener Lonni.
Ligner det her noget Platin-aftalen burde dække? Det mener Lonni.
 

Var det sket for en mand?
- Var det sket hvis jeg var en mand og havde styr på det med biler, skriver Lonni, og nationen! har spurgt værkstedet, hvorfor de har krævet at Lonni betaler. Og hvad de siger til, at hun føler at hun er let offer som kvinde? De svarer, at de har har anbefalet Lonni at få sagen testet hos bilklage.dk. Og at de naturligvis retter sig efter afgørelsen - uden udgifter for Lonni:

Sagen set fra vores side
- Lonni har købt bil og serviceaftale hos os.

- Årsagen til, at vi ikke dækker regningen er, at bilen er misvedligeholdt, da der er fyldt 2 liter olie for meget på.

- Var Lonni kommet til os, da bilen manglede olie, ville vi have påfyldt olien og naturligvis dækket dette.

Vi kunne have guidet hende pr telefon
- Hvis Lonni stod et sted langt væk fra os og bilen manglede olie, ville vi have kunnet guidet hende til, hvordan dette skulle påfyldes, så motoren ikke fik for meget olie.

- Det fremgår også af bilens instruktionsbog, hvordan man som bruger skal påfylde motorolie og vigtigheden af, at bilen ikke får for meget olie påfyldt.

- Vi forsøger at sætte os i kundens sted og forklare – efter bedste evne – hvordan bilen skal vedligeholdes og hvad vi har lavet ved bilen ved besøg på vores værksted, skriver værkstedets eftermarkedschef, men hvad tænker du?