- Hej.
- D.6.8.2020 modtager min far en SMS med et tilbud om gratis mundbind. Det var lige efter at Sundhedsstyrelsen havde meddelt, at de ville uddele gratis mundbind.
De første er gratis - de næste koster mange penge
- Da han trykker på linket bliver han ført ind på Flexconsumers hjemmeside og han bestiller, uden at opdage, at der længere nede på siden - med småt – står, at det er et abonnement.
- Omkring den 17-18 august - han er ikke helt sikker - kommer der så en lille sending mundbind. De kom med posten og der var ingen regning
- Men så. Den 5-9-20 modtager han den første pakke med 50 mundbind plus desinfektionsservietter, samt en lille regning 985,75 kr.
Politiet og nul stjerner
Sådan indleder Kim Ø. et brev til nationen! om den måde hans far Harry bliver behandlet på af mundbinds-firmaet Flexconsumer. Firmaet har åbenbart udsat adskillige andre for det samme, for på Trustpilot er der pt anmeldere, der advarer andre mod at tage imod tilbuddet om gratis mundbind – og en enkelt bruger overvejer at melde firmaet til ’politiet’.
De siger at de har sendt en pakke mere
nationen! har bedt Flexconsumer svare på, om de mener, at det er deres – eller deres kunders – skyld, at der opstår de her situationer. Og om at sætte tal på, hvor mange klagesager de har fået i forhold til antallet af tilfredse kunder. Deres svar kan du læse nedenfor. Kims brev om Harrys mundbindsleveringer fortsætter derfor således:
-- D.25-9-20 modtager han så en regning for ’fragt’ af de gratis mundbind – plus 100 kr i inkasso gebyr.
- Der kommer jeg så ind i sagen, og ringer til et nummer på Flexconsumers hjemmeside og bliver stillet om til noget, der hedder Arvato og får at vide, at jeg skal have fuldmagt til at handle på min fars vegne.
- Men da han er ved min side får vi sagt det abonnementet op.
- De når dog lige at sige, at de har afsendt næste den pakke og at far skal betale 796,50 for dem, skriver Kim, der også mener at firmaet har overtrådt markedsføringsloven ved at kontakte faren via sms.
Alle kunder har fuld returret
Flexconsumer skriver, at de ikke udtaler sig om specifikke kundesager, men at de generelt kan oplyse at;
- Hvis man IKKE har bestilt, skal man ikke betale.
- Man skal i stedet anmelde forholdet til politiet, da der kan være talt om misbrug af ens oplysninger. Fremsender man kopi af sådan en anmeldelse, vil man få sin bestilling krediteret.
- Alle kunder har fuld returret i 14 dage, og vi oplyser grundigt om, at de indgår et abonnement, med tekst både på bestillingssiden og en fuld side (se nedenfor) med tekst der skal accepteres, inden man afgiver sin endelige bestilling.
Hvad tænker du?