Rejsekort tømte min konto: Hævede 19 gange 300 kr på én dag

Victoria fik et chok, da hun opdagede at hendes tank-op aftale med DSB var gået amok. Nu beklager DSB at de hævede 19 gange 300 kr på én dag

- Her er der screenshots af min bank konto, hvor man kan se at rejsekort/DSB tømmer min konto den 3/2.

 

- Tirsdag den 8 februar opdager jeg det, og ringer ind til dem.

- Ham jeg kommer i kontakt med kan godt se, at den er helt gal og lover mig at betale dem tilbage samme dag.

De skal først finde fejlen
Sådan indleder Victoria S et brev til nationen! om DSB/Rejsekorts måde at behandle hende på. Victoria er enlig mor og har ikke så stort rådighedsbeløb, og derfor er det er et stort problem for hende, at der pludselig bliver hævet næsten 6000 kr fra hendes konto:

- Da det bliver fredag har jeg stadig ingen penge og ringer ind igen.

- Jeg fortæller dem hvilke konsekvenser det har for mig og min familie, at vi ingen penge har.

- Men de nægter at betale dem tilbage før de har fundet fejlen.

De har ikke hævet penge i 10 måneder - er det min skyld?
- Det på trods af jeg har gjort dem opmærksom på hvor hamrende ulovligt det er, skriver Victoria, der undervejs i klage-sagen har fået at vide, at de 19 gange 300 kroner blev hævet, fordi der har været en fejl i hendes tank-op-aftale.

Fejlen har betydet, at Rejsekort ikke har hævet penge siden april sidste år - men det har Victoria ikke været opmærksom på - del fordi hun ikke tjekker sin konto særlig tit, og dels fordi hun 19 gange siden april, har modtaget mails om at Rejsekort HAR trukket penge:

- Men jeg skylder så åbenbart 19 gange 300 kroner, og det vil jeg da selvfølgelig også betale - men jeg synes bare ikke de kan tillade sig at hæve pengene på én gang - uden at informere mig, siger Victoria, der mener, at DSB skulle have fortalt hende, at der var sket en fejl, og foreslået en afdragsordning.

Hvad siger du? Er det OK at Rejsekortet glemmer at hæve penge i 10 måneder - og så hæver det hele på én gang?

DSB er ked af det og beklager
DSBs forretningsudviklingschef Aske Wieth-Knudsen er ked af sagen og beklager, at det overhovedet har været muligt at opbygge en gæld på 6000 kr.

- Vi har allerede den 13. februar tilbudt kunden at tilbageføre de 6.000 kr. og tilbudt en afdragsordning på små 300 kr. om måneden.

- Kunden har i dag bedt  os tilbageføre de 6.000 kr. og takker ja til en afdragsordning, hvor hun kan afdrage så meget som muligt hurtigst muligt.

Har bestræbt os på at finde en løsning
- Det vil vi imødekomme og har således bestræbt os på sammen at finde en løsning, der tilgodeser begge parter.

Vi har  ca 1,6 millioner kunder på Rejsekort og det er heldigvis en meget usædvanlig situation, som kunden er havnet i.

- Vi har i slutningen af 2015 forbedret systemet og strammet vores procedurer, skriver Aske til nationen!

Men hvad mener du? Og har du været ude for det samme som Victoria?

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 
157 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere