Rejseselskab lukker: Kunder raser

Kathrine R. har 35.000 kr. til gode hos Atlantis Rejser - eller rettere havde. For i dag fik hun en mail om, at selskabet lukker. Og hun er ikke den eneste, der har fået mail fra selskabet der har solgt rejser til danskere i 26 år.

Flere har i dag kontaktet Ekstra Bladet om rejseselskabet Atlantis, der lukker. Selskabet har ikke reageret på henvendelser - endnu, men deres hjemmeside er stadig åben. Arkivfoto: Pelle Rink
Flere har i dag kontaktet Ekstra Bladet om rejseselskabet Atlantis, der lukker. Selskabet har ikke reageret på henvendelser - endnu, men deres hjemmeside er stadig åben. Arkivfoto: Pelle Rink

- Kære gæst.

- Vi skriver til dig i forbindelse med din rejse hos Atlantis for at gøre dig opmærksom på følgende, vigtige information om dækning af din rejse.

Desværre
- Som følge af den langstrakte nedlukning af al rejseaktivitet i hele verden i forbindelse med covid-19 ser Atlantis sig desværre nødsaget til at lukke for al aktivitet i selskabet Atlantis Resor / ATL Leisure AB.

- Din rejse er bestilt hos Atlantis Resor AB / ATL Leisure AB, som er teknisk arrangør med en rejsegarantidækning hos det svenske Kammarkollegiet.

Du kan med andre ord ikke få erstatning
Sådan indleder Atlantis Rejser den mail, der i dag kl,14.13 fik Kathrines R's håb om at få de 35.000 kr., hun og familien har til gode for en corona-aflyst rejse, til at briste. For Kathrines rejse er nemlig dækket af svenske Kammarkollegiet, og Atlantis skriver, at det er en forudsætning for erstatning, at hun har bestilt en pakkerejse med en afrejse ude i fremtiden:

- Du kan med andre ord ikke få erstatning for en rejse, der er blevet annulleret pga. corona, men din rejse skal være bestilt til fremtidig afgang, skriver Atlantis videre i mailen, og det er Kathrine ret rystet over.

De sagde flere gange at vi var dækket
- Vi skulle rejse 27. september 2020. Rejsen har en værdi af 35.427 kr.

- 10. september ringer Atlantis rejser for at aflyse rejsen pga. covid-19. Vi får at vide, vi kan vælge mellem at ombooke eller få et tilgodehavendebrev med 10 % ekstra oveni.

- Da situationen er som den er med Covid-19 vælger vi tilgodehavendebrev på 38970 kr.

- Vi er dog i telefonisk kontakt med Atlantis rejser flere gange for at være sikre på, at vi er dækket i tilfælde af evt. konkurs. Det bekræfter to medarbejdere uafhængigt af hinanden, eneste anke er, at de ekstra 10 % er man naturligvis ikke dækket for.

Men tilgodebeviser er ikke dækket
- I dag kl 14.13 (13 minutter efter Atlantis rejser lukker telefonen ned til mandag kl 11) modtager vi en mail om Atlantis rejser er gået konkurs og lukker al aktivitet i Danmark.

- Vi kigger derfor på Kammarkollegiets hjemmeside (den svenske rejsegarantifond), og her kan vi så se, at tilgodebeviser ikke er dækket, skriver Kathrine, der føler, at Atlantis har løjet for dem.

- Vi står nu med tre skuffede børn og ja, vi voksne er sgu også både skuffede, kede af det og forstår ikke, man vil lyve for folk på den måde.

- Sidst i mailen skriver Atlantis Rejser så fint, at de regner med at åbne igen, denne gang dækket af den danske rejsegarantifond.

- Men ligegyldig hvad kommer vi aldrig til at rejse med dem igen og ej heller anbefale dem til nogen, skriver Kathrine til nationen!, der nu har skrevet til Atlantis Rejsers presseansvarlige, og spurgt, om det er korrekt, at de er gået konkurs, og hvis ja, hvorfor deres hjemmeside stadig er åben, og hvor mange kunder der nu er efterladt uden penge og uden rejser.

Ole K. har også skrevet til Ekstra Bladet og Atlantis. Og sendt dette screenshot fra Facebook.
Ole K. har også skrevet til Ekstra Bladet og Atlantis. Og sendt dette screenshot fra Facebook.

Håndklædet i ringen
- Vi har i dag måttet smide håndklædet i ringen. Vi er super-kede af det.

- Vi er ramt af en ond spiral, hvor vi ikke har haft nogen omsætning i et år.

- Samtidig med at vi ikke fået penge retur fra flyselskaber og forsikringsselskaber.

- Men vi har lavet en ordning, hvor vi mener, at de fleste kunder kan regne med at få deres penge retur fra den svenske rejsegarantiordning, siger Pernille Ammitzbøll fra Atlantis.

Flere timer efter at gæsterne har fået besked om lukningen, har Atlantis nu lukket deres hjemmeside.

Screenshot fra atlantisrejser.dk
Screenshot fra atlantisrejser.dk
 

 

 

1 af 4 Mail nr.1 - bemærk formuleringen om at rejser aflyst pgas corona ikke er dækket. mail nr til gæsterne kan de læse i næste foto.
2 af 4 Mail nr 2.
3 af 4 
4 af 4 Flere har i dag kontaktet Ekstra Bladet om rejseselskabet Atlantis, der lukker. Selskabet har ikke reageret på henvendelser - endnu, men deres hjemmeside er stadig åben. Arkivfoto: Pelle Rink
215 kommentarer
Vis kommentarer