- Værdien af vores løn er nogenlunde den samme som i 2015.
- Vi har mistet mere end 7 års reallønsstigninger.
Sådan siger Linn Hansen, nationaløkonom og ansvarlig for lønprognoser ved Konjunkturinstitutet i Stockholm til svt.se om den voldsomme inflation - og de lønforhandlinger, der også i Sverige skal i gang om kort tid.
4,4 procent og 8 procent
I Sverige har fagforeningerne meldt ud, at de kræver lønstigninger på 4,4 procent. I Tyskland kræver det store fagforbund IG Metall otte procent mere. I Danmark begynder overenskomstforhandlingerne efter nytår.
Konflikt konflikt
Dansk Industri, der er med til at forhandle løn til 345.000 danskere ansat på Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst og byggeriets overenskomster, ser ud til at forberede deres medlemsvirksomheder på strejker. De seneste to nyheder på Dansk Industris overenskomst-side har i hvertfald handlet om konflikt:
Historisk svære
Sidst forhandlingerne om fornyelse af overenskomster på det private område endte i storkonflikt var i 1998. Her sluttede konflikten efter godt 14 dage, da den daværende regering greb ind.
- Lønmodtagerne har for første gang i mange år oplevet, at reallønnen er faldet sagde arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet i sidste uge til Finans.dk om de 'historisk svære' forhandlinger, der venter, men hvad siger du?