Rolf rystet over CBB-regning: 4000 kr for 'usynligt' forbrug

Rolfs økonomi er ødelagt, men CBB forklarer, at forbruget ser reelt ud og kan skyldes telefonens opdateringer og 'usynlige' dataforbrug.

Rolf så en annonce med justitsministeren, der skrev: 'Tænk, hvad de kriminelle kunne gøre, hvis de fik en rød regering', men synes faktisk at situationen under en blå regering er rystende.
Rolf så en annonce med justitsministeren, der skrev: 'Tænk, hvad de kriminelle kunne gøre, hvis de fik en rød regering', men synes faktisk at situationen under en blå regering er rystende.

- I perioden 18. april til 2. november 2018 har CBB taget  
kr. 4.000,- fra min konto.

- CBB påstår at jeg har været på nettet med min mobil telefon, hvad jeg
ikke har.

- Jeg er folkepensionist og er det meste af dagen hjemme d.v.s.
at hvis jeg skal på nettet bruger jeg selvfølgelig min stationære pc til
de evt. opgaver jeg har på nettet.

Intelligente mennesker kan forstå det
Sådan indleder Rolf L et brev til nationen! om den i hans øjne urimelige måde mobilselskabet CBB behandler ham på. Rolf har selvfølgelig også klaget til CBB - deres svar kan du se nedenfor - Rolfs brev fortsætter nemlig således:

- Jeg betaler for mit internet til Dansk Kabel TV, og jeg skal ikke betale for forbruget på min pc, så ethvert intelligent menneske kan nok forstå, at det vil være fuldstændig sindsygt at gå på nettet med det abonnement, jeg har med CBB,

 

Min økonomi er ødelagt
- Jeg har prøvet at henvende mig til CBB, men de er fuldstændig ligeglade
med at jeg er folkepensionist og derved ikke har mange penge til
rådighed, så det er ret alvorligt når CBB stjæler så mange penge fra mig.

- Min økonomi er blevet ødelagt, og jeg synes det er nødvendigt at det her kommer ud til befolkningen, slutter Rolf, som har medsendt CBBs svar:

- Hej Rolf, Tak for din henvendelse.

CBB: Vi vil ikke stjæle
- Jeg er ked, af at du oplever det som at vi stjæler fra dig. Det er bestemt ikke vores intention.

- Jeg kan se at du er tilmeldt vores CBB Basis abonnement, som er et forbrugsafregnet abonnement og koster 19 kr. pr. måned. Alt forbrug registeres og betales herefter følgende takster:

59 øre/min.

14 øre/sms

99 øre/MMS

1 kr./MB data

0 kr. i opkaldsafgift

5 øre/SMS-kvittering

Det kan være 'usynligt forbrug'
- Det er sådan, at på vores abonnementer heriblandt CBB Basis kan der ikke spærres for mobildata, og det forbrug der er tale om på telefonnummeret er mobildata, som koster 1 kr. pr MB.

- Hvis man har en telefon, der kan bruge data, kan den sagtens bruge data via opdateringer eller andet, som derfor ikke er et synligt forbrug.

- Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over denne regning og ikke mener, at du har haft forbruget, men forbruget ser reelt ud og kan derfor skyldes, at der er tale om telefonens opdateringer og 'usynlige' dataforbrug.

Det er dit eget ansvar at slå mobildata fra
- Det er derfor på eget ansvar at bruge telefonen/basisabonnementet, hvis ikke det er sikret, at mobildata er slået korrekt fra i den, skriver CBBs kundeservice, der opfordrer Rolf til at klage igen.

nationen! har spurgt CBB om de vil kommentere Rolfs brev og hans regning - de er ikke vendt tilbage, men hvad tænker du?

 

1 af 2 
2 af 2 Rolf så en annonce med justitsministeren, der skrev: 'Tænk, hvad de kriminelle kunne gøre, hvis de fik en rød regering', men synes faktisk at situationen under en blå regering er rystende.
420 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere