Sådan kan sukkersyge spare 24.000 kr: Statens insulin-fabrik

Et flertal af læserne synes det er en god ide, at staten begynder at lave f.ex. insulin. Enhedslistens sundhedsordfører er med på ideen

- Medicinpriser kan være himmelråbende høje, også uden grund.

- Noget så simpelt som insulin, der stort set er uforandret gennem 50 år, koster i snit 25.000 kr. pr. patient om året!

- I Danmark er der 60.000 insulinkrævende patienter.  Vi bruger således, alene her, 1,5 milliard årligt.

- En afdeling på Seruminstituttet kunne snildt producere det hele for få millioner!

Flertal: God ide med statslig insulin-fabrik
Sådan skriver læge Ole Larsen i et læserbrev i dagens udgave af Ekstra Bladet. Og ideen er slet ikke så tosset, hvis man skal tro flertallet af de 4477 læsere, der har svaret på spørgsmålet 'Skal staten begynde at producere nogle medicin-typer selv - f.eks. insulin?'

Se også: Elisabeths medicin koster 230 kr i Danmark - 5 kr i udlandet

Mikael J. er en af de positive - men han tror ikke på det sker:

- Ja, hvad med at man lavede et statsligt medicinalselskab.

- Der findes rigtig mange medikamenter, der trods år på markedet stadig koster en formue.

- Så her var måske meget at hente på mere eller mindre konventionelle typer medicin.

- Men det kommer nok aldrig til at ske - politikerne er sandsynligvis dybt i lommen på medicinalselskaberne, skriver Mikael.

Enhedslisten er med på ideen
Statens Seruminstitut er ifølge Enhedslistens Stine Brix faktisk ved at sælge deres vaccine produktion. Det har hun kæmpet mod, for hun kan sagtens se ideen med en statslig medicin-produktion:

- Jeg synes det lyder som en god ide, og det kunne jeg godt tænke mig at gå videre med, siger Stine Brix til nationen!

Stine Brix. Foto: Mogens Flindt
Stine Brix. Foto: Mogens Flindt
 

Hvad mener du? Og har du andre forslag til en statslig medicinfabrik end insulin?

nationens! Elsebeth H har også et bud på, hvordan man kan få de voksende medicinudgifter ned. Det handler ikke om at produktion, men om, at danske læger efter hendes mening simpelthen er for hurtige til at ordinere psykofarmaka:

- Danmark har verdensrekord i udskrivning af psykofarmaka, som staten årligt betaler over to milliarder i støtte til.

- Mange får midlerne på ikke psykiske indikationer.

- Der vil kunne spares mange penge ved at se på den lemfældige udskrivning på området, penge der kan bruges til medicin til mennesker, der virkeligt har brug for den, skriver Elsebeth H.

 

60 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere