Sådan lever 2 stolte voksne af 1 indtægt: Uden offentlig hjælp

Pia er dødtræt af jamrehoveder på offentlig forsørgelse, som INGEN respekt har for en mand som hendes, der står op kl 03:35 for at være på arbejde kl 06:45. Læs her hvorfor

Pias mand tjener penge nok til to voksne oh to katte - og hun vil ikke søge pension eller anden offentlig hjælp. 'Den der betaler selv, bestemmer selv, siger hun.
Pias mand tjener penge nok til to voksne oh to katte - og hun vil ikke søge pension eller anden offentlig hjælp. 'Den der betaler selv, bestemmer selv, siger hun.

- Jeg er blevet forsørget af min mand i snart 9 år.

- Han tjener lige under 360.000 om året.

Ingen post fra nogen der bestemmer over mig
- Vi lever fint af hans løn - og jeg kan se alle hårdt arbejdende skatteydere i øjnene for jeg nasser ikke deres surt tjente penge.

- Det bedste er, at så har jeg ikke mareridt, hver gang posten har været forbi, for hvad har de nu fundet på, jeg skal sættes til eller ud i.

Skal vi bruge mange penge - så sparer vi op
- Hvis vi vil noget dyrt, så må vi spare på noget andet – ja, sådan var det før bistandsloven flåede alle skatteydere og sådan er det her i huset.

- Hvad andre gør må de selv om, men måske skulle de vise de, der står op og går på arbejde lidt mere respekt.

- Det gælder især også politikerne.

Har fået nok af taberfabrikken
Sådan skriver Pia F i et læserbrev til Ekstra Bladet om den måde, hun mener alt for mange danskere lever deres liv – nemlig med offentlig støtte. Pia er med egne ord ’dødtræt af alle de jamrehoveder som INGEN respekt har for en mand som min, det står kl 03:35 for at være på arbejde kl 06:45.’ Hendes brev – og gode råd – fortsætter således:

- Jeg havde fået nok at taberfabrikken, da jeg røg ud af dagpengesystemet i 2006.

- Min mand og jeg havde regnet på det og det kunne snildt løbe rundt, hvis vi tænkte os om.

- Vi havde også sparet op til det, så der var en katastrofekasse i nødstilfælde.

Ingen kontanthjælp - gider ikke pension
- Kontanthjælp er jo ikke muligt (har mere end 10.000 i katastrofekassen for det har jeg lært at man skal, når man er husejer, som mig).

- Og en førtidspension, fordi jeg lider af en voldsom socialangst, kunne jeg helt sikkert få. Men...

- Hvorfor skal jeg nasse andres surt tjene penge, når mand og jeg samt de 2 katte har tæt ved 15.000 om måneden til mad og fornøjelse?

- Vores hus er betalt med penge som jeg fik for en lejlighed tilbage i 2000. Huset kostede 745.000.

Mindste TV-pakke og langsomste net
- Vores faste udgifter er på ca 6.200 om måneden inkl pendlerkort.

- Vi har kun mindste tv-pakke, ip-telefon (det koster 1,29 pr minut at ringe til en mobiltelefon), langsomste netforbindelse, kun varm mad i weekenden, fylder vaskemaskinen op, køber kun tøj og sko, når det er nødvendigt.

- Lever af øko-mad (så vi ikke bliver tykkere = nyt tøj og får ekstra udgifter til tandlæge samt medicin) og lagde sidste år 14.708 kr hos dyrlægen - og så kommer kattemad, kattegrus og lignende endda oveni, skriver Pia, der gerne vil slå et slag for folk, der lever efter devisen:

- Den der betaler selv, bestemmer selv.

Hvad mener du? Kunne I overleve på en indtægt?

 

376 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere