- Det er kommunerne der fejler.
- Er man på kontanthjælp, skal man arbejde det man kan.
- Jeg har tidligere foreslået, at kommunerne har 2 aktiveringsteams, som alle på kontanthjælp placeres på.
De første samler - de andre skiller
- Det første team samler nogle dippedutter, og det andet team skiller dem ad, og det gør man så 37 timer om ugen.
- Det vil være motiverende for selv at prøve at skaffe andet job
Sådan skriver nationens! i en af de cirka 300 kommentarer, der er kommet i dag til de Konservatiives bud på kontanthjælpsloft.
K smider kontanthjælps-bombe: Så meget skal familier af med
De Konservative mener, at gevinsten ved at tage et arbejde er for lille i dag - og vil sænke ydelserne med 2-3000 kroner pr. måned. Men flere mener som Svend Ø, at ydelsens størrelse betyder mindre - det der betyder noget, er kommunens måde at udbetale på.
- Det største svigt er ikke truslen om nedsættelse af kontanthjælpen. Nej, det reelle svigt er, at man så længe har ladet stå til i forhold til rigtig mange.
Kommunerne har svigtet - fyr sagsbehandlerne
- Kommunerne bør afskedige de ansatte, der ikke har været deres opgave voksen og sørget for, at kontanthjælpsfamilier med mange på støtten, får en billigere lejlighed, en (samfundsbetalt) uddannelse, der svarer til deres ressourcer og interesser - og en forpligtende kostomlægning, skriver Helle N, og har været i en genbrugsbutik, hvor han har fået en god oplevelse han gerne vil dele:
- Jeg var forleden i en genbrugsforretning drevet af kommunen. Det vil sige, at personalet hovedsagelig består af personer, som er i aktivering.
- Efter nogen tid havde jeg fundet nogle ting, jeg gerne ville købe. Jeg henvendte mig ved disken og fra baglokalet kommer en tydelig lidt genert kvinde. Hun minder om de kontanthjælpsmodtagere vi læser om hele tiden.
Hun smilede - og var i aktivering
- Jeg oplever en kvinde som har et venligt væsen, er kvik til hovedregning og har let ved at betjene kasseapparatet. Da ekspedition er slut, siger jeg tak og får et stort smil.
- Og jeg følte, at smilet kom fra hjertet. Hun havde - tænker jeg - haft en succesoplevelse. Og jeg havde en god oplevelse.
- Måske er hun ikke enhver forretnings trækplaster. Her gælder det vel nærmest om alene at have moderigtige ekspedienter. Men for mig skal den først beskrevne også have en chance, skriver Jørgen L.P.
Men hvad mener du? Skal kommunerne kræve 37 timers aktivering før de udbetaler hjælp?
nationens! B synes, at de nedskæringer de Konservative har lagt frem er rigtigt triste - især for børnene - men Ole T har et forslag om at skære ned på kontantydelserne til de voksne - og samtidig gøre det gratis for kontanthjælpsbørn at gå til fodbold eller spejder:
- Vi hører hele tiden om, at det går ud over børnene, men hvis man nu målrettede en del af den offentlige hjælp til børnefamilierne på en sådan måde, at de kunne gå gratis til fodbold eller dans eller hvad ved jeg, så synes jeg det er fint nok at skære lidt ned på de beløb, der bliver udbetalt, lyder det fra Ole P.
Hvad mener du? Er det en god ide at sætte de kontante ydelser ned, hvis man samtidig betalte kontingenter for børnene?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.