Sagsbehandler fik tigger-mail fra Charlotte - og hoppede på den

Hvor grundigt skal sagsbehandlere undersøge sager om fup med f.ex. kontanthjælp? I København fik en 'tiggermail' voldsomme konsekvenser

- Slap dog af med din vanvittige mistro overfor arbejdsløse og syge borgere!

- Nu har du smækket kassen i for en syg kvinde, fordi en hacker har overtaget hendes mail og sendt tiggerbreve rundt til hendes kontakter.

 

Mangler at betale for billet samt bosætte hotelregninger
Sådan skriver Ulrik Kohl, borgerrepræsentant i København, valgt for Enhedslisten, på sin Facebook i et opslag om en kvinde, der fik stoppet kontanthjælpen. Ulrik undrer sig - ligesom kommunens borgerrådgiver - over, at en kommunal sagsbehandler foretager en så vidtgående handling, som at stoppe pengene til en borger, bare fordi der dumper ind mail ind. Ulriks opråb til kommunens folk og den sunde fornuft, fortsætter således:

- I mailen stod, at kvinden var strandet i Liverpool efter et tyveri af pas og penge.

- Heldigvis ville ambassaden i Liverpool give hende lov til at flyve hjem uden pas, hun havde bare brug for at låne 300 pund via Western Union. Mailen var skrevet på gebrokkent dansk, lidt ligesom hvid det var en maskinoversættelse.

Kommunen vidste endda hun var syg
- Så stoppede kommunen ydelsen til den arbejdsløse kvinde. Sådan en snydepels!

- Kvinden oplyste, at hun IKKE havde været i Liverpool og at hendes mail var hacket. Ovenikøbet stod der i hendes sag hos kommunen, at hun er så hårdt ramt af sygdom, at hun havde 'fysiske begrænsninger, der gjorde det vanskeligt for hende at forlade sin lejlighed'.

- Men nej. Kære kommune, du er nødt til at få gjort noget ved din sygelige mistro. Prøv lige at husk på, at det er dig, der er til for borgernes skyld. Ikke omvendt. Husk det nu, skriver Ulrik, men hvad siger du?

Har du modtaget den slags fupmails? Og forstår du godt, at sagsbehandleren stoppede kontanthjælpen?

Mailen lød således:

Jeg tog en tur til Liverpool, UK, og havde min taske stjålet med indeholdende mit pas, kontanter og kreditkort fra mig.

Ambassaden er indforstået og villig til at hjælpe ved at lade mig flyve uden mit pas, men jeg mangler at betale for en billet samt bosætte hotelregninger.

Derfor kontaktede jeg min bank angående et nyt kreditkort som uden det er jeg desværre forhindret i at få adgang til midler.

Men der vil går 5 arbejdsdage inden jeg får adgang til midler på min konto fra Storbritannien. Jeg har derfor brug for dig til at låne mig 1350 pounds til at sortere mig ud af denne knibe.

Fortæl mig om jeg kan hjælpe mig gennem Western Union, jeg kan sende oplysninger om, hvordan midlerne kan sendes til mig.

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen.

Charlotte

 

 

1 af 3 Slap dog af med din vanvittige mistro overfor arbejdsløse og syge borgere, skriver Enhedslistens Ulrik Kohl til Københavns Kommune.
2 af 3 
3 af 3 
87 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere