Sagsbehandler truer mor: Hvis du brokker dig mere går det ud over din datter

nationen! har modtaget en dagbog fra en 15-årig pige, der blev tvunget væk fra sin mor for en lille måned siden. Hun vil gerne hjem, moderen vil gerne have hende hjem - kommunen siger nej, men hvad siger du?

Mor og datter.
Mor og datter.

- I går fik jeg besked fra sagsbehandleren om, at hvis jeg brokker mig mere, vil de gøre det svært for mig at få hende tilbage.
- Men på den anden side vil jeg meget gerne ha' at hendes dagbog bliver læst, da hun har det skidt og ikke trives.
- Jeg vil sådan ønske at nogen snart vågner op og ser problemet med det her anbringelseshelvede og hvad det gør ved min datter.
- Fordi det er ikke i orden og hun er ked af det hver dag.

Kommune: Vi ved i er meget tæt knyttet
Sådan indleder XXXX en mail til nationen! om den ulykkelige situation hun og hendes 15-årige datter er havnet i. XXXXX har tidligere her på nationen! beskrevet, hvor meget hendes datter frygtede at blive tvangsfjernet. Det skete i artiklen Mor græd da brevet kom: Den 15-årige græd da politiet hentede hende(463 kommentarer) og nu hvor datteren har været tvunget væk fra sin mor i næsten en måned, så synes de, at alle skal have at vide, hvordan en dansk kommune kan finde på, at opføre sig over for en 15-årig, der – og det indrømmer kommunen – er meget tæt knyttet til sin mor:

Uddrag fra kommunens afgørelse fra september 2018.


Kommunens afgørelse fra september 2018.

Her er datterens dagbog.
Du kan skrive et godt råd eller en hilsen til de to i kommentarfeltet nedenfor:

------------------------------------

Dag 1:

Politiet kom kl 17 og tvang mig væk. Det var skræmmende og hårdt, den måde det blev gjort på  og de vidste ikke ret meget og brugte en time på at ringe rundt til de forskellige opholdssteder i byen om hvor jeg skulle være og få fat på en sagsbehandler, som så ikke var til at få fat på til at begynde med.

Da vi kom på opholdsstedet, sagde de det var ikke et fængsel. Men hvis jeg render væk fra stedet vil de hente mig igen med politi hjælp.

Dag 2

Bliver ikke behandlet som en pige på min alder , men et barn på 5 år .. Der er lås på bække sider af døren, men jeg kan ikke låse den og personalet render ind uden at spørge eller banke på. Der er beskidt og jeg føler mig alene og bange og savner min mor.

Dag 3

Har været alene uden voksen / opsyn fra kl 7.40 til 12.00 og nu får besked om, at jeg skal hen på et nyt opholdsted.

Dag 5

Børn skriger og råber og render væk fra opholdstedet og bliver hentet tilbage igen. Personalet snakker grimt til børnene og til mig og jeg har ikke spist mad endnu, fordi jeg er på mit rum, da jeg er bange og utryg og har lyst til at rende min vej.

Dag 10

Alene på stedet, de andre er på tur. Ingen personale ser efter mig.

Dag 13

De vil ha jeg skal være sammen med de andre børn og personalet, men jeg stoler ikke på dem. Savner min mor.

Dag 16

I dag oplevede jeg at de andre unge ryger hash. Forstår ikke hvorfor jeg er taget fra min mor og min skole, selv om jeg ikke kan lide skolen og kun har venner fra en anden skole. Savner også min sport..

Det nye sted er der masser af larm hver dag til kl 24 og der lugter af røg.

Se også: Seks mand i tre biler: Kommune tvinger pige tilbage til hash-rygere

Dag 17

I dag har jeg været i sengen hele dagen og er bange og føler mig tom og savner min mor. Personalet prøver hårdt at komme ind på mig, men det kommer ikke til at ske.

Dag 18

I dag er god - jeg får besøg af mor i en time, og hvor går tiden dog hurtig. Da hun var der kom personalet ind hele tiden og spurgte om ting og sager og jeg havde lyst til at sige, de skulle skride deres vej og lade mig være med min mor. Mor må kun være her i en time og ikke mere, siger sagsbehandleren.

 

Dag 19

I dag var jeg mor på arbejde. Dejligt at komme væk fra larmen og føle sig i sikkerhed i det stykke tid, det tager at arbejde.

 

Dag 22

Drengen som bor ved siden af mig ryger hash og drikker og har besøg af hans dame. Vil gerne væk herfra og holder det ikke ud. Er begyndt at tabe mig meget og tabe mit hår.

Forstår ikke at stedet tillader hash og stoffer og druk. Selv om de har en skrivelse om reglerne, så overholdes den ikke af de unge og de ved hvem de kan snøre og ikke snøre, men der bliver drukket igennem / taget stoffer inde på deres rum og vi unge kan gå som vi vil.

 

Dag 22 (senere)

Larm om natten. En ældre dreng rendte væk fra stedet for at hente herion. De spillede højt musik også kl 5.30 og gik til den lokale tank for at købe smøger.

Hader min sagsbehandler og ønsker at få en ny, men det vil kommunen ikke tillade. Hun lytter ikke på mig . Jeg ikke er vant til den slags unge

og forstår ikke hvorfor jeg skulle væk når jeg har det bedre hjemme og ikke her, hvor jeg er bange.

 

Dag 23

Der er mange underlige folk der kommer og går her. Blev lovet lommepenge og det skulle være 200 kr efter samtalen på mødet da jeg skulle begynde, men det var det åbenbart ikke. Kun 130 kr

I dag skulle jeg være sammen med mor og hun må komme kl 15. Vi fik at vide at hvis vi ikke samarbejder med kommunen, må jeg blivet flyttet til et andet sted.

Mor kom kl 15, og jeg skal hjem og være der til søndag og jeg glæder mig til at sove igennem, som jeg ikke gør her

 

Dag 24

Dejligt at føle sig i sikkerhed hos mor og kunne sove i stedet for larm / smækkende døre og drenge, der ryger og tager stoffer og råber og skriger af personale og andre.

 

Dag 24 (senere)

Vil ønske at der var nogen der kunne gøre noget. Vil gerne være hos mor og så kan kommunen komme med de folk, der skal se til os.

 

Dag 27

Underligt at være tilbage og hjem, det bliver det her sted aldrig for mig. Det er dejligt at der er mad i mit rum, så jeg ikke sulter.

I dag blev jeg kontaktet af min advokat og han forstod ikke hvorfor jeg følte mig bange og utryg og det blev jeg sur og ked af.

Tænker ’hvorfor er du min advokat og hvor er din hjælp og støtte for at få mig hjem igen til mor’.

Kl 24 til 2 er der nogle drenge, der kaster op og larmer på gund af de er fulde eller har taget noget..

 

Dag 28

Så er det XXXdag og ikke længe til XXXdag. Glæder mig til at komme hjem til mor på weekend. De andre har været ude i 6 timer og ingen personale har været her i nat.

 

Dag 30

Kommer hjem til mor. Jeg ønsker at komme hjem til mor og være hos hende og så skal jeg nok følge og gøre 9 klasse færdig som aftalt.

Her er i sikker hed hos mor og så må der gerne komme folk hjemme til mor og jeg, men er bange på opholdstedet og føler mig ikke tryg og har ikke noget med de andre at gøre og ønsker det ikke.. og vi flytter ikke mere..

Det er mit ønske

Hvad tænker du? Og er der alternativer til tvangsanbringelse?

Se også: 15-årig jysk pige flygter fra bosted - har røget mindst 100 joints

 

nationen! har tidligere fået denne mail fra en mor til en 15-årig dreng, der også var blevet tvangsanbragt på et bosted. Hun sendte også foto fra sønnens værelse - og skrev hans ophold således:

Jeg deltog, som jeg plejer, i kontrolmødet tillige med en afdelingsleder og en pædagog fra Bostedet.

Min søn skal vejes, måles mm, hvorfor vi imens træder ud af rummet.

Mens vi står og venter, spørger jeg til den øgede dosis Truxal min søn er begyndt at få, efter anbringelsen, da det bekymrer mig.

Pædagogen svarer: 'at min søn kun får ekstra Truxal, når han ikke har mere hash at ryge.

Jeg spørger rystet, om han ryger hash på bostedet, og hvorfor de ikke forsøger at forhindre det???

Jeg siger, at det er møg farligt for en ung med en psykose at ryge hash, og udtrykker min undren og bekymring over, at man ikke arbejder på at skærme min søn fra Hash-rygning.

De svarer enstemmigt, at man på bostedet er af den holdning, at: 'det er bedre at lade min søn ryge hash end at sætte hårdt mod hårdt.

Min søn fortæller, efter jeg taler med ham om rygning af hash på stedet, at han ryger hash så godt som hver dag, og at han har fået at vide, 'at det er ok, så længe han ikke ryger, mens andre ser'

Derfor går han udenfor og gerne i områdets lille skov, når han skal ryge hash.

1 af 2 
2 af 2 Mor og datter.
167 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere