Samme sted hver nat, skat? 'Underlig' mand starter kæmpedebat

Steve fra Irland fandt ud af, at han og konen er underlige, fordi de ofte skifter side i dobbeltsengen. Er du også underlig?

Hjemme hos Steve og Amy er det den, der går først i seng, der vælger side. Hvordan er det hjemme hos dig? Foto: Shutterstock
Hjemme hos Steve og Amy er det den, der går først i seng, der vælger side. Hvordan er det hjemme hos dig? Foto: Shutterstock

- Vi plejede at at have hver vores side, men nu skifter vi.

- Og nej, vi har heller ikke faste pladser i sofaen eller ved spisebordet.

- Du er ikke alene.

Det viste sig at vi var underlige
Sådan skriver Mary V. i en af de 1921 kommentarer, der er kommet til det tweet, irske Steve O'Rourke skrev i fredags om en snak, han og kollegerne havde haft.

- Vi sad og hyggesnakkede på arbejde, og det viser sig, at det er underligt, at Amy og jeg ikke sover i den samme side af sengen hver nat.

- Nogle nætter vil jeg gerne sove i vindues-siden, andre nætter mod døren, er det virkelig så usædvanligt?, lød Steves tweet, som blev opdateret med flere fakta i går søndag.

Skændes ikke
- Jeg bliver nødt til at bemærke, at:

- 1. Den, der går først i seng, vælger side.

- 2. Vi har aldrig skændtes om det.

- 3. Vi flytter puder og bøger, når vi skifter side.

- 4. Vi skifter ikke side hver nat.

- 5. Der er ingen af os, der er rumvæsener (en henvisning til filmen 'Blade Runner', red.), skrev Steve i et forsøg på at stoppe diskussionen. Forgæves.

Godt I to underlige mennesker fandt hinanden
- Jeg bliver nødt til at blande mig i den her debat, og ja, det er underligt, men jeg er glad for, at I to underlige mennesker har fundet hinanden, skriver Kate M. i et tweet, der har fået 322 hjerter, og VP D - der har fået 399 hjerter - skriver:

- Det her tweet er tydeligvis konstrueret for at skabe drama.

- Jeg nægter at tro på, at det virkelig foregår på den måde, skriver VP D. Men hvordan sover du?

63 kommentarer
Vis kommentarer