Savner færgen: Gider ikke Holland og Frankrig

For fem år siden sejlede Englands-færgen sin sidste tur - men så kom klima-krisen. Nu vil mere end 13.000 have færgen tilbage.

Færge-fans vil have muligheden for at sejle til England tilbage. De mener, at sådan en rejse er mere klimavenlig end en biltur eller flyrejse. Arkvfoto: Janus Engel
Færge-fans vil have muligheden for at sejle til England tilbage. De mener, at sådan en rejse er mere klimavenlig end en biltur eller flyrejse. Arkvfoto: Janus Engel

- Det ville være SÅ skønt at få den tilbage.!
- En dejlig nem måde at komme til GB, istedet for at skulle ned gennem det halve Europa!!!

Frankrig eller Holland: Træls
Sådan skriver Bettina H i en af de 109 kommentarer, der er skrevet på Jydskevestkystens Facebook-profil om Esbjerg-Harwich-færgen, der lukkede for fem år siden. Avisen skriver nemlig om en underskriftindsamling, der skal få muligheden for at komme direkte til England og retur, der har 13.000 underskrivere.
 


Klima-priser
Og Bettina er ikke den eneste, der peger på, at turen for folk, der ikke vil flyve, i dag er for besværlig:

- Ville være så perfekt.

- Nu må vi køre enten til Holland eller Frankrig.

- Træls, skriver Astrid H og Erik peger i sin kommentar på, at en færgetur er klimavenlig. Beregninger viser nemlig, at udledningen af CO2 per person per kilometer med færge og tog henholdsvis 22,54 gram og 17,14 gram mod flyrejsernes 115 gram. Og en bil med to passagerer udleder 63 gram CO2 pr kilometer:

- Meget har ændret sig siden ruten lukkede for 5 år siden. Der er i dag en meget større bevisthed om klimapåvirkningen af flyrejser.

- Vi kræver ikke at ruten Esbjerg-Harwich skal have statstilskud.

- Vi vil bare at klimapåvirkningen af rejser skal afspejle sig i biletpriset.

- Som det er i dag forårsager danskernes flyrejser et lige så stort udslip af CO2 som bilerne gør i Danmark.

Hvis I savner færgen, så start et rederi
- Udslippet af CO2 fra en færge rejse kan blive endnu lavere, da der allerede i dag findes klimaneutrale teknologier. Men at starte disse op koster endnu mere end de fossile brændstoffer.

- For at ændre dette billede må et politisk initiativ til,skriver Erik, mens Hans M mener, at markedet må finde ud af det selv:

- Var det en rentabel forretning, at sejle på ruten, ville der være kø for, at få lov.

- Men de 13500, der har skrevet under, må jo stå sammen og starte et rederi og selv dække underskuddet, skriver Hans, men hvad tænker du?

173 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere