Se politiets groteske brev til Gert: Søgte om kørekort i maj

Gert skal nu svare på, om han har bemærkninger til, at politiet vil udstede det kørekort, han søgte om i maj. Grotesk, mener Gert, hvad mener du?

Sådan lød det, da Gert brokkede sig over sagsbehandlingstiden på kørekortforlængelse.

- Det er totalt grotesk.

- Ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det.

Dyrt og meget langsomt
Sådan siger Gert, der for et par uger siden fortalte nationen!, hvordan hans sag om forlængelse af førerbevis havde varet 8 lange måneder, og kostet næsten 2000 kr i gebyrer til midlertidige kørekort.

nationen - 8. jan. 2016 - kl. 11:58 Træt af midlertidige kørekort: Gert har ventet i kø siden maj

For Gert har netop modtaget et brev fra politiets 'Administrativ Center Øst' om sagen - et brev der i Gerts øjne er komplet overflødigt og totalt grotesk.

Hvad forventer de jeg skal svare?
For brevet - som du kan se nedenfor - beskriver i nogenlunde letlæselige vendinger, at politiet siden oktober har haft embedslægens ord for, at Gert godt må få sit kørekort, men .... og nu kommer det 'totalt groteske'.... at politiet gerne vil høre, hvad Gert har af bemærkninger til, at lægen synes han skal have et kørekort OG at politiet nu påtænker at udstede kørekort til ham:

- Jeg ved ikke, hvad de forventer jeg skal svare, så nu venter bare og glæder mig til at få mit kørekort, siger Gert til nationen!, men hvad siger du?

Administrativ Center Øst bekræfter over for nationen!, at de siden oktober har haft embedslægens accept af at give Gert kørekort - og at de nu spørger gert om han har kommentarer til at de nu vil give ham det han har søgt om.

Synes du Gert er for grov, når han kalder brevet for totalt grotesk?

nationens! Niels J er - som de fleste andre - forundret over politiets brev, og han har et forslag:

- Jeg synes han skal svare, at nu da han har fået muligheden for at svare, vil han gerne have lidt betænkningstid og at han udbeder sig deres kommentarer til, at han gerne vil have muligheden for betænkningstid og hvorledes politiet tolker dette.

Hvad synes du Gert skal svare?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
98 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere