Security i Kastrup 'åd' Mortens ur: Skal betale for at få det igen

Jeg ser på deres hittegods og opdager et fundet Fossil-ur. Ingen opringning eller noget. Og da jeg så anmoder om mit ur, så kræver de fandme administrationsgebyr 195 kr. Og portoen oven til 65 kr. Det er fandme sindssygt, og det er sjovt nok deres fejl

- Hej.

- I mandags,8. april startede dagen godt.

- Var mødtes med mine kollegaer i lufthavnen, fordi vi skulle på kursus i Norge.

- Da jeg kommer op til security, lægger jeg mine ting, som man plejer i kasserne, og går igennem metaldetektoren.

- Da jeg kommer om på den anden side, tager jeg mine ting og finder ud af, at mit ur ikke ligger i kassen mere!

Må skrive en rapport med personalet
Sådan indleder Morten L. et hidsigt brev til nationen! om den service - eller rettere mangel på samme - han har fået, efter at hans ur forsvandt i Kastrups røntgen-maskine. Morten synes faktisk, at alle, der benytter sig af Kastrup Lufthavn, bør vide, hvordan han er blevet behandlet. Og i det svar, som nationen! har fået fra lufthavnen, kan man læse, at alle kunder får samme service. Lufthavnens svar kan du læse nedenfor - Mortens brev fortsætter således: 

- De kører min taske og jakke igennem røntgen-maskinen igen for at kontrollere, at jeg ikke har lagt det i min lomme. Og de tjekker maskinen og kan ikke finde noget.


- Jeg må skrive en rapport sammen med security-personalet om forsvundet ur. Det er lidt trist, men de lover at ringe, hvis de finder det.

- Torsdag 11. april kigger jeg så på deres hittegods og opdager et fundet Fossil-ur. Ingen opringning eller noget.

Men de kræver 195 plus porto
- Jeg anmoder om mit ur, og så kræver de fandme administrationsgebyr 195 kr. Og portoen oven i til 65kr.

- Det er fandme sindssygt, og det er sjovt nok deres fejl.

- Jeg ved ikke, hvor det er fundet, men går ud fra, at det har ligget inde i maskinen.

- Syntes det er frækt, at jeg skal betale for dette, for ikke nok med, man har været ked af at have mistet sit ur, men hvor er respekten for at hjælpe hinanden blevet af!

- Kundeservice har de fandme ikke noget af derude. Så nu er der betalt små 300 kr for, at mit ur forsvandt i røntgen-scanningsmaskinen. Tak for lort! skriver Morten, der har sendt regningen for ur-fundet med.

 

Ur fundet på spor 8
nationen! har bedt lufthavnen svare på, hvor uret blev fundet, og hvorfor det skal koste så mange penge i administration. Og det vil lufthavnen gerne fortælle:

- Processen er sådan, at når Security afleverer hittegods, sidder der en lille seddel, hvorpå der står spor, dato og tid.

- I dette tilfælde er der registreret 8. april på spor 8 kl. 15.30 – ikke om det var i x-ray-maskinen, på gulvet eller et andet sted …

- Fsva. omkostninger dækker det over følgende elementer:

Gebyret er for at få service
- Lokaler (el, vand, varme, drift og vedligehold), til opbevaring af hittegods samt plads til ekspedition og personale.

- Personale – omkostninger til at dække lønudgifter mv., skriver Mikkel fra Kastrup Lufthavns presseafdeling og oplyser, at gebyret - fordi man ikke følger hvert enkelt stykke hittegods – ikke skal ses for det enkelte stykke hittegods, men som en omkostning for at have denne service i det hele taget.

1 af 2 
2 af 2 
249 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere