Selv IT-eksperten giver op: Forsøger ’aktiv dødshjælp’ på Facebook

Lars M har arbejdet med IT i 30 år, og troede det ville være en smal sag, at hjælpe en god ven, hvis kone netop er død, med at på hendes Facebook-profil lukket. Men det er åbenbart nemmere at blive begravet i virkeligheden end på Facebook, skriver Lars, der gerne vil høre hvad andre i samme situation har gjort

Følg nationen!

- Hej, Håber I kan hjælpe. Nu har der været en del debat om aktiv dødshjælp.

- For ca 4 uger siden døde min bedste vens kone af kræft efter et kort hårdt forløb.

Umuligt at få lov til at dø på Facebook
- Som IT ekspert lovede jeg at hjælpe med at lukke hendes facebookprofil da han ikke selv ønskede at logge ind på hende tablet hvor man kunne tilgå hendes profil.

- Denne tablet har jeg så fået overdraget i håbet om at kunne få slettet denne facebookaccount.

- Men det er tilsyneladende umuligt at få lov at dø på Facebook.

 

Sådan indleder en frustreret Lars M et brev om døde mennesker Facebook-profiler – og Facebooks måde at håndtere henvendelser på. For som du kan læse videre i brevet, har Lars givet op – i hvert fald i en grad, så han nu beder nationen! om hjælp. hans brev – som du gerne  må dele og kommentere – fortsætter nemlig således:  

50 gange har jeg skrevet
- Jeg har skrevet 50....ja fem nul...kommentarer til Facebook med henblik på at få kontoen lukket.

- De har modtaget både fuldmagt fra min ven og fødselsattest fra afdøde, men intet har hjulpet, og de sidste 30 korrespondencer med Facebook har gået på, at de har lukket sagen uden at gøre noget, og jeg har genåbnet sagen, eller de har skrevet standardbesked som 'Tak for modtagelsen, vi er kede af dit tab, send noget dokumentation og fuldmagt'.

 

- Jeg er mega frustreret og aner ikke mine gode råd. Jeg har fulgt deres procedure til punkt og prikke.

Men kontoen er stadig aktiv
- Men stadigvæk er accounten aktiv og andre bliver sikkert foreslået som ven med afdøde. Der er ingen man kan ringe til og proceduren med at skrive med Facebook virker tilsyneladende ikke.

- Man føler man skriver med nogen der har mere travlt med at lukke den sag man har oprettet for at overholde en kpi (KPI står for 'Key Performance Indicator - en styringsmekanisme der kan hjælpe afdelingen med at vurdere hvor godt det går med at nå deres mål), end at få håndteret sagen. 

- Og som IT-ekspert står jeg nu som idiot, at jeg ikke engang kan hjælpe min bedste ven med at få fjernet sin afdøde kones Facebook-profil.

 

- Skal sige at jeg er 47år og arbejdet med IT i 30 år, så det er ikke fordi jeg ikke er hjemme generelt på internet og sociale medier, skriver Lars, der gerne vil høre hvordan andre i samme situation har løst problemet?

Har du et godt råd til Lars?

Sidste gang Ekstra Bladet om døden på Facebook, fik vi den her metode anbefalet:

- Når en person dør, kan du vælge at lukke den eller indstille den, så det kun er personens venner, der har adgang til kotoen.

- Du kan også bede om at få kontoen slettet. Men du er nødt til at bevise, at du på en eller anden måde er i familie med den afdøde. En kopi af personens fødsels- døds- sertifikatet skal også indsendes.

- For de familiemedlemmer, der ikke har en Facebook-konto: Gå til www.facebook.com. Klik på 'Hjælp' nederst til højre. Skriv 'død' i søgefeltet og følg instruktionerne.

- For dem, der har en Facebook-konto: Log ind, og klik øverst til højre. Vælg 'Hjælp-menuen' og søg på den afdøde i søgefeltet.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?