Sendt uden for døren fordi han sidder i kørestol

Kan man træffe politiske beslutninger om handicap-politik, når man selv er handicappet? Nej, mener byrådet i Fredensborg - Kristian i kørestolen er uenig 

Kristian og den lukkede dør. Foto fra Kristians Facebook
Kristian og den lukkede dør. Foto fra Kristians Facebook

- Jeg er uenig med dig i rigtigt meget Kristin. Men for h...... hvor er det pinligt af flertallet i byrådet.

Sådan skriver Niels W. på den radikale byrådpolitiker Kristian Hegaards Facebook-side i en af de cirka 500 kommentarer hans opslag om at være blevet sendt udenfor for byråds-døren.

Så er alle andre jo næsten altid også inhabile
Kristian er blevet erklæret inhabil i kommunens handicappolitik - fordi han netop er handicappet, og Niels W er langt fra den eneste, der synes at det lyder meget mystisk:

- Hvis du er inhabil i sager om handicap, må alle de andre vel være inhabile i sager der IKKE vedrører handicapsager...

- Eller...?, skriver Claus J. og Christian Hegaard er ligeså uforstående og nu har klaget til det kommunale tilsyn.

Ærgerlig - så jeg har klaget
- Jeg er ærgerlig over at blive erklæret inhabil i sag om handicapforhold. Nu også på byrådsmøde.

- Tænker på alle dem, der har stemt på mig og vil have jeg skal varetage deres synspunkter. Jeg vil kæmpe for at få lov at varetage de synspunkter de har bedt om. Det gælder bedre idrætsforhold i kommunen, grøn omstilling og anstændig socialpolitik for ældre, mennesker med fysisk og psykisk handicap.

Synes byrådsmødet skal gå om
- Et af områderne har jeg ikke fået lov at varetage, og derfor begærer jeg nu byrådets beslutning i Tilsynet, skriver Hegaard og til nationen! forklarer han, at han ikke ved, hvad der kan kommen ud af klagen.

- Nej, men det kunne jo være interessant, hvis byrådsmødet om handicapbesparelserne skulle gå om, hvis tilsynet finder, at det var forkert at udelukke mig, siger Hegaard.

Mødet som Hegaard ikke måtte deltage i handlede netop om besparelser på handicapområdet - herunder ledsagerordningen, som tidligere har været til debat på nationen!.

Se også: Må ikke tage ledsager med i svømmehal – nu visner hans krop

Se også: Sparede op i 3 år: Nu aflyser kommunen spastiske Jacobs ferie

Se også: Mette, lettere udviklingshæmmet, må ikke komme til fest

Men hvad mener du? Skal handicappede politikere have lov til at sidde med, når kommunen vedtager handicappolitik?

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, kalder over for DR sagen for et grænsetilfælde:

- Man kan se på en liste, at han netop er stillet op for at forsvare handicappede i relevante spørgsmål. Man skal ikke erklære ham inhabil, hvis det er det, han er gået til valg på.

- Sagen rammer et grænsetilfælde, hvor det er et spørgsmål om, hvor meget han bliver påvirket, siger Bønsing,. men hvad siger du?

   

 

84 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere