Seniorsergent om sygeplejerske-løn: Pivpiv

Jeg klager ikke over min løn, og jeg kan ikke forstå at sygeplejersker gør det, skriver en seniorsergent til nationen!

- For lige at følge op på offentlige ansattes løn.

- Jeg er ansat i forsvaret på 35' år. Jeg er også på slutløn.

- Jeg har dog en ledende stilling i modsætning til ovennævnte.

- Min grundløn er rundt regnet 5000,- lavere end deres. 24.581,48 for at være helt nøjagtig.

- Så... pivpiv.

Jeg klager ikke over min løn
Sådan skriver M, der er seniorsergent i det danske militær til nationen! om de 55.000 sygeplejersker, der lige nu kæmper for at få mere i løn – og derfor viser deres lønsedler frem i stor stil. Og den skolelærer, den jordemoderstuderende og den præstestuderende, der også har blandet sig i debatten.

M - som ikke vil have sit navn frem af hensyn kollegerne og cheferne i militæret - klager IKKE over den løn han får for sit arbejde, men han kan ikke forstå, at offentligt ansatte, der kan tjene 29.000 i grundløn, klager over lønnen. Hans brev fortsætter derfor således:

Kan ikke forstå brok
- Jeg skønner, at det tager ca. 2 år samlet set at uddanne sig til seniorsergent.

- Deri indeholdt en merkonomuddannelse.

- Derudover er jeg uddannet flymekaniker.

- Ikke fordi jeg klager over lønnen, men jeg kan ikke forstå det andet brok, skriver M.

34,253 kr (militærarbejde) vs 40.329 kr (sygeplejerskearbejde)
Danmarks Radio kunne for tre uger siden bringe et skema, hvor man kunne se forskellige faggruppers standardberegnede timefortjeneste.

39.334 kr vs. 35.998 kr
Standardfortjenesten er den samlede løn fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder basisfortjeneste (inklusive særlig feriegodtgørelse, ferie og søgnehelligdagsbetalinger), pensionsbidrag, uregelmæssige betalinger, personalegoder og genetillæg. Og den viste, at militærarbejder gav 34.253 kr. pr. måned (160,33 arbejdstimer), mens sygeplejerskearbejde giver 40.329 kr. pr. 160,33 timers arbejdsmåned.