Sex-straf for hård: Jehovas Vidner skal tage kvinde retur

I Norge kan man indbringe en sag for et forligsråd, som består af kommunalpolitikere. Det har en kvinde, der blev smidt ud af Jehovas Vidner pga. et sexovergreb, netop gjort - og vundet

En norsk kvinde fortalte 'de ældste' i hendes sin, at hun var blevet udsat for et sexovergreb. De svarede igen med at smide hende ud af Jehovas Vidner. Arkivfoto
En norsk kvinde fortalte 'de ældste' i hendes sin, at hun var blevet udsat for et sexovergreb. De svarede igen med at smide hende ud af Jehovas Vidner. Arkivfoto

- Det har været vældig barskt for hende.

- Hun har været langt nede, og hun gør det her for at få sit liv tilbage.

- Hun har været en del af menigheden nærmest hele livet - det er der hun har sit netværk.

Fordømmelse i stedet for forståelse
Sådan siger advokat Håkon Danielsen til den norske avis VG, efter at han har vundet en sag for en kvinde, der var blevet ekskluderet af Jehovas Vidner. Kvinden havde efter eget udsagn fortalt de ældste i sin menighed, at hun var blevet forulempet seksuelt, men i stedet for forståelse, reagerede de ældste med fordømmelse og eksklusion.

Kort tid efter klagede kvinden til det lokale forligsråd. Sådan et findes nemlig i alle norske kommuner og består af tre folkevalgte og suppleanter, der er udpeget af kommunalbestyrelsen - og kan træffe afgørelser i tvister/uenigheder, og endda dømme folk til at betale erstatning. Og det er netop det, der er sket.

Jehovas Vidner: Vi er ikke enige
Forligsrådet i byen, som VG ikke skriver navnet på, har nemlig besluttet, at kvinden skal have lov til at være medlem af Jehovas Vidner igen - og at hun skal have en erstatning på 100.000 norske kroner (cirka 75.000 danske). Rådet tilsidesatte dermed Jehovas Vidner, der mente, at sagen griber ind menighedens religiøse trosopfattelse og praksis og derfor bør afvises.

- Vi har registreret os at forligsrådet er kommet med en afgørelse i Jehovas Vidners disfavør.

- Vi er ikke enig i fremstillingen af sagen i forligsrådet og deres afgørelse.

- Derfor vil vi benytte os af juridisk bistand, for at vurdere hvad vi skal gøre videre, skriver Jehovas Vidners nordiske pressetalsmand, Dag-Erik Kristoffersen, i en e-mail til VG, men hvad tænker du?

70.000 afgørelser siden 2017
Ifølge domstol.no er et Forliksråd første instans i retssystemet for civile sager. Det er en mæglingsinstitution med begrænset domsmyndighed. Siden 2017 har forligsråd rundt omkring i de norske kommuner afgjort mere end 70.000 sager.

 

 

1 af 2 
2 af 2 En norsk kvinde fortalte 'de ældste' i hendes sin, at hun var blevet udsat for et sexovergreb. De svarede igen med at smide hende ud af Jehovas Vidner. Arkivfoto
43 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere