'Shark' bad om straffeattest hos politiet: Betjent bad ham fise af

Betjenten siger at han er ved miste tålmodigheden og at jeg derfor bare skulle fis af, fortæller Shark, der nu bliver opfordret til at maile til chefpolitiinspketøren om den ubehagelige oplevelse.

'Shark' optog samtalen, da den begyndte at blive ubehagelig.

- Hej.

- Jeg skulle til jobsamtale og blev bedt om at fremskaffe en straffeattest. Derfor besøger jeg politiets afdeling i Jægersborg.
- Jeg kommer ind og hilser pænt på de to betjente og beder om min straffeattest.
- Men den ene betjent starter med at betvivle - uden at have nogle personoplysninger på mig. Hans antagelse er tydeligvis, at jeg er kriminel, hvilket jeg vælger at grine af:

Det var jo ikke første gang jeg skulle ha' en straffeattest
Sådan indleder en person, der vil kalde sig 'Shark', et brev til nationen! om den ubehagelige oplevelse, han havde forrige mandag.
Det, der i Sharks optik burde have væren en ren ekspeditionssag, endte nemlig med at blive en møgubehagelig afvisning. Og i det svar nationen! på Sharks vegne har fået fra politiet (se det nedenfor), så kunne betjenten have håndteret forespørgslen med smidigt:

- Han, betjenten, siger så: 'en gammel mand sagde engang, at jo ældre man bliver, jo klogere bliver man’.

- Efter den udtalelse vælger jeg så at give ham mit kørekort, så han kan identificere mig og så begynder han at famle frem og tilbage i systemet.

Han fumler og fumler og beder mig fise af
- Da det ikke er første gang jeg har hentet straffeattest, ved jeg at dette ikke tager mere end 5 minutter.

- Efter mere famlen i systemet konkluderer han, at jeg ikke er ukendt i systemet og derfor ikke må få udleveret min straffeattest. Men det er ikke korrekt.

- Herefter siger betjenten, at han er ved miste tålmodigheden og at jeg derfor bare skulle fis af (hør optagelsen af samtalen/skænderiet ovenrfor).

- Da jeg kommer hjem logger jeg ind på borger.dk og får bestilt en straffeattest. 2 timer efter modtager jeg en ren straffeattest underskrevet af rigspolitiets chef Jens Henrik Højbjerg.

 

- Da jeg modtager min straffeattest ringer jeg – for en sikkerheds skyld -  til politiet i København for at bekræfte om min straffeattest er ren.

Chefpolitiinspektør: Shark er velkommen til at maile til mig
- Det er da for dårligt, at man bliver bedt om at fise af, slutter Shark og chefpolitiinspektør Magnus Andresen fra Nordsjællands Politi er sådan set enig:

- Vi forsøger altid at have en åben og positiv dialog med borgerne, men i dette tilfælde lyder det som om, kommunikationen imellem os og den pågældende borger er gået skævt, hvilket selvfølgelig er beklageligt.

- Hvis Shark har interesse i det, er han meget velkommen til at sende en mail med sine kontaktoplysninger stilet til mig på nsj@politi.dk, så vi kan få vendt situationen, skriver Magnus Andresen. men hvad synes du?

Du kan høre optagelsen af samtalen i klippet ovenfor - men skal Shark gå videre med 'fis-af'-sagen?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen