Sidste år var de 300: I dag marcherer 570 nynazister i Sverige

Flere hundrede politifolk og tusindvis af moddemonstranter mødte de 570 nynazister, der fejrede 1. maj i Falun i Sverige

Foto: Nordfront
Foto: Nordfront

- Nazister i uniform på vore gader.

- Har vi helt glemt udviklingen i Tyskland i 1930'erne?

- Vi bliver nødt til at protestere og kæmpe for lige demokratiske rettigheder og den tolerance, som har kendetegnet vores land.

Chefredaktør: Fra 300 til 570 på et år
Sådan skriver Märta L på SvenskaDagbladets Facebookside i en af de 49 kommentarer, der er kommet til artiklen om den demonstration, cirka 500 nynazister fra Nordfront/Nordiska Modstandsrørelse gennemførte i dag i byen Falun.

Og Märta er langtfra den eneste, der er rystet over, at antallet af svenskere, der er parat til at marchere under nynazistiske paroler, er næsten fordoblet siden sidste år, hvor cirka 300 marcherede i byen Borlänge.

Daniel Poohl, chefredaktør på tidningen Expo, siger til avisen Expressen, at hans medarbejdere har talt sig frem til 570 deltagere i dagens march.

Frygteligt, men ikke så underligt
- Det viser at Nordiska Motståndsrörelsen er lykkedes med at mobilisere flere end sidste år, og det falder fint i tråd med at deres organisation vokser, siger Daniel Poohl og på SVDs facebook skriver César R, at han ikke er så overrasket igen:

- Det er frygteligt, men ikke så underligt.

-Sverige og svenskernes opfattelse af indvandrere har ændret sig!

- Sverigedemokraterne (SD) er nu Sveriges tredjestørste parti, og de vil blive endnu større i et par år, skriver Cesar. Og faktisk viser en meningsmåling i dag i Aftonbladet, at SD er landets andetstørste parti, og står til at få mere end 20 procent af stemmerne.

Men hvad tænker du om nynazister i de svenske gader?   

Du kan se billeder og video her på SVT.

1 af 2 I dag marcherede flere hundrede sort og hvidklædte svenskere i Falun. (Arkivfoto: Straffelejren)
2 af 2 Foto: Nordfront
298 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere