Siger nej til 23.800 kr. i månedsløn: For lavt

Det går så godt i Danmark, at der ikke er nok, der gider arbejde i danske fængsler. Direktør synes, det er naturligt

Der er jobgaranti, hvis man gennemfører den treårige uddannelse som fængselsbetjent - og man får 20.000 år måned under det meste af uddannelsen. Er du fristet? Arkivfoto:
Der er jobgaranti, hvis man gennemfører den treårige uddannelse som fængselsbetjent - og man får 20.000 år måned under det meste af uddannelsen. Er du fristet? Arkivfoto:

- Lønnen skulle være noget eller meget bedre

Sådan skriver Vinni K. i den kommentar, der er skrevet på DR P4 Fyns Facebook-profil om de problemer, Kriminalforsorgen har med at skaffe fængselsbetjente.

Ingen til at gå på arbejde
I marts har der således foreløbig været hele 3500 ubesatte vagter, og Anne Marie Heckscher, der er områdedirektør i Kriminalforsorgen Syddanmark, giver den danske økonomi skylden:

- Vi får ikke de ansøgere, vi gerne vil have.

- Jeg tror, det handler om, at der er fuld beskæftigelse i det danske samfund, siger Anne Marie, og på blivfaengselsbetjent.dk kan man læse, at den lave løn i kroner og øre er 23.800 pr. måned, hvis man arbejder uden for København og 25.000 kr. pr. måned, hvis man arbejder i et fængsel i hovedstaden.

 

Meget naturligt
- Mange private kan tilbyde en bedre løn end det offentlige, og så er det vel meget naturligt, at man søger derhen, fortsætter områdedirektøren, der nu sender folk, der normalt er på kontoret, ud mellem de indsatte for at løse mandskabsproblemet.

Se også: 356 sygeplejersker fik tilbud om flere penge: Kun to sagde 'ja tak'

Det tager 36 måneder at blive fængselsbetjent, og man får cirka 20.000 pr måned, undtagen i de ti måneder, hvor man er på skolebænken, hvor man skal leve af SU. 

Giv folk en ordentlig løn
- De kan jo starte med at behandle folk ordentligt og give dem en ordentlig løn, skriver Rene T. i en anden Facebook-kommentar, men hvad tænker du?

Se også: Normalt er der 20-30 ansøgere til 'røv-job': Sidste gang var der kun 6

Du kan få ordre på at møde på din fridag

Tjenestemand
Som fængselsbetjent bliver du ansat som tjenestemand. Det giver en lang række fordele – først og fremmest sikkerhed i jobbet og en større tryghed i din ansættelse. Du har for eksempel ret til fuld løn under barsel, sygdom og ferie. Og du får en favorabel pensionsordning, som du optjener fra dit ansættelsestidspunkt.

Til gengæld kan du risikere at skulle møde på arbejde på din fridag, hvis du får ordre til det. Desuden har du pligt til at påtage dig de arbejdsopgaver, du får tildelt.

Løn under uddannelse
Under uddannelsen til fængselsbetjent veksles der mellem løn og SU. Du får SU i de perioder, hvor du modtager undervisning, hvilket kun er 10 måneder fordelt ud over de tre år, som uddannelsen tager.

De øvrige måneder får du en fast basisløn på cirka 20.000 kr./måned for ansættelse i provinsen og cirka 20.900 kr./måned for ansættelse i hovedstaden plus et ekstra tillæg på cirka 2.000 kr./ måned i de perioder, hvor du arbejder i skiftehold.

Du har både under og efter din uddannelse mulighed for at påtage dig ekstra vagter, som du vil få tillæg for ud over din løn. Ønsker du at videreuddanne dig til for eksempel praktikvejleder, eller ønsker du at arbejde på en af vores særafdelinger, får du også et ekstra tillæg for det.

Startløn
En nyuddannet fængselsbetjent får cirka 23.800 kr./måned for ansættelse i provinsen og 25.000 kr./måned for ansættelse i hovedstaden. Dertil kommer der et tillæg på cirka 2.000 kr./ måned i de perioder, hvor du arbejder i skiftehold eller har skæve vagter.

Ud over lønnen optjener fængselsbetjente tjenestemandspension.

Jobgaranti
Når du har afsluttet din uddannelse, er du garanteret ansættelse. Du kan søge relevante stillinger i ethvert af Kriminalforsorgens fængsler og arrester i Danmark.

Fængsler og arrester er bemandet året og døgnet rundt. Som fængselsbetjent har du indflydelse på din vagtplan, således at størstedelen af dine vagter kan passes ind med familie- og fritidsliv.

Du udfylder en prioriteret vagtplan, som tjenesteplanlæggeren vil tage udgangspunkt i, i forbindelse med den samlede vagtplanlægning. Du vil modtage den kommende måneds vagtplan senest to uger inden den træder i kraft. Du skal være indstillet på varierende arbejdstider.

Kilde: blivfaengselsbetjent.dk

 

 

1 af 2 
2 af 2 Der er jobgaranti, hvis man gennemfører den treårige uddannelse som fængselsbetjent - og man får 20.000 år måned under det meste af uddannelsen. Er du fristet? Arkivfoto:
649 kommentarer
Vis kommentarer