Signe pillede ulovlige skilte ned: Nu får hun dødstrusler

- Vi er bare to helt almindelige jyske piger, og nu skal vi igennem det her

Signe fortryder, at hun lagde billeder af aktionen på facebook. (Foto: Privat)
Signe fortryder, at hun lagde billeder af aktionen på facebook. (Foto: Privat)

- 'I bliver fjernet ligesom skiltene' 'I bliver likvideret' og 'I skal passe på, der bliver holdt øje med jer' har folk skrevet til os, siger Signe Rønn til nationen!.

Sammen med sin veninde Stine, valgte Signe at tage sagen i egen hånd, da der blev hængt ulovlige vejskilte op i Thisted.

Stine og Signe tog rundt og pillede de ulovlige skilte ned, og delte det på facebook.

Skiltene opfordrer indirekte flygtninge, der er kommet til Danmark til at rejse hjem, og både er nyheden om skiltene og de to piger gået landet rundt.

Tusindvis af danskere har kommenteret nyheden om de to piger fra Thisted. Men det er ikke alle, der nøjedes med at sende 'likes' afsted.

Pigerne har også modtaget dødstrusler, som nu er meldt til politiet.

- Vi havde slet ikke tænkt i de baner. Vi tænkte bare, at nu fjerner vi skiltene og så handlede vi, siger Signe Rønn til nationen!.

Er blevet god til at låse døren
Hun er påvirket af de mange trusler, og da nationen! ringer til hende, er det med en vis skepsis, at hun overhovedet tager telefonen.

- Det er ubehageligt, og selvfølgelig ikke noget man har lyst til, siger Signe Rønn til natinen! og fortsætter:

- Vi er bare to helt almindelige jyske piger, og nu skal vi igennem det her.

- Jeg er blevet god til at låse min dør, men jeg går ikke og kigger mig over skulderen.

Fortryder ikke
Signe er villig til at gøre det igen, men hun vil gerne have været opmærksomheden foruden.

- Jeg fortryder ikke, at vi pillede skiltene ned, men vi ville nok ikke smide det på facebook en anden gang.

- Alle vil gerne have, at vi skal have vores ytringsfrihed, men når man ytrer sig om noget der deler vandene, så får man trusler på livet. Det er så dobbeltmoralsk.

- Men jeg holder fast i min mening om, at skiltene ikke er i orden. Og jeg vil fjerne dem, hvis de kommer op igen.

590 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere