Sikandar synes han bliver betragtet som en 'invasiv art'

Fakta er integrationen i Danmark er en kæmpe succes. Graden af uddannelse og beskæftigelse går kun én vej; op, imens kriminaliteten på den anden side falder, skriver Sikandar i en replik til en ældre dame, der synes integrationen er mislykket.

- Kære Nina.

- Først og fremmest: Tak for, at du blander dig i debatten – samtale er første skridt i retning af forståelse.

- Jeg må dog indrømme, at jeg sidder tilbage med en blandet smag i munden efter at have læst dit indlæg.

Virker som om irritationen har hobet sig op
- Jeg hører dig sige, at du ikke drømmer om at sende os hjem. Men altså, hånden på hjertet: Mener du virkelig det?

- Hvis du kunne svinge en tryllestav og gøre Danmark kridhvidt igen, ville du så ikke gøre det? Det virker som om, at vores tilstedeværelse har irriteret dig igennem mange år og at den irritation har hobet sig op i dig.

Sådan indleder Sikandar Siddique sin replik til den 'ældre dame', der forleden skrev et længere svar på hans meget populære indlæg 'Kære jer, der får røde knopper ved synet af et tørklæde eller duften af falafel: Skulle vi sætte os omkring et middagsbord og se, om ikke vi har noget til fælles?'

Nina: Tror ikke i nogensinde bliver lykkelige i Danmark
Den 'ældre dame', Nina, skrev at hun havde fulgt indvandringen til Danmark siden 1960'erne - og hun skrev også. at integrationen ikke blev bedre med årene. Men det synes Sikandar er helt forkert - hans svar fortsætter derfor således:

Se også: Sikandars falafel-opråb får 'ældre dame' til tasterne

Sikandar: Påstande og fordomme
- Dit indlæg opremser en perlerække af påstande og fordomme, som vi efterhånden har hørt til hudløshed. Og som ikke bliver mere rigtige af, at du gentager dem.

- Det er ærgerligt og fordummende for debatten, så jeg vil ikke gentage dem.

- Men jeg vil bede dig om en ting: Debattér på et oplyst, rationelt grundlag. Renset for fordomme og følelser.

- Vi kan ikke komme videre som fællesskab, hvis ikke vi forholder os til fakta sammen.

- Så lad os gøre det: Integrationen i Danmark er en kæmpe succes.

Ni ud af ti nydanskere er tilfredse med livet i Danmark
- Graden af uddannelse og beskæftigelse går kun én vej; op, imens kriminaliteten på den anden side falder.

- 9 ud af 10 nydanskere er generelt tilfredse eller meget tilfredse med livet i Danmark. 95% af efterkommere mener, at kvinder skal have samme mulighed for at tage arbejde som mænd.

- Og ifølge en undersøgelse fra Integrationsministeriet er der ikke nogen 'betydelig forskel' mellem nydanskeres og etniske danskeres støtte til demokratiet.

- Og ja, vi skal tage hånd om de problemer, der er.

Og ja, flere kvinder skal arbejde og unge mænd skal på ret kurs
- Vi skal have flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og hjælpe unge mænd på en bedre kurs. Med uddannelse og arbejde. Men det skal vi gøre ved at give dem en hånd, ikke en lussing.

- Når jeg læser dit indlæg får jeg et indtryk af, at vi brune danskere i dine øjne har gjort Danmark ondt. Og risikerer at gøre det endnu værre.

- At vi er at betragte som en invasiv art. Lidt ligesom dræbersnegle.

- Det bliver understreget af, at du skriver: 'Tror faktisk heller ikke I nogen sinde vil blive lykkelige her. Jo måske når I bliver flertal.'

Er du sikker på, at du ikke er bange?
- Så, Nina, helt ærligt: Du er helt sikker på, at du ikke er bange for, at vi vil overtage Danmark?

- Jeg har lyst til at gentage min invitation:

- Jeg fyrer op under frituren og kikærtemosen og så er du hermed inviteret på en middag – så kan vi jo tage en snak om for eksempel børneopdragelse.

- Hvis altså du kan forstå mit dansk. Mit gæt er, at det nok skal gå, skriver Sikandar, men hvad tænker du?

567 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere