Sikandars falafel-opråb får 'ældre dame' til tasterne

Vi ligger ikke i vores senge om natten og drømmer søde drømme om at ’overtage Danmark’, skriver Sikandar fra Alternativet i et meget læst indlæg om integrationsdebatten. Indlægget har fået Nina O til at skrive, om de drømme hun har. 

- Jamen søde Sikandar.

- Vi ligger heller ikke og drømmer om at jage jer alle sammen ud af Danmark.

Sådan indleder Nina O en længere kommentar på Politikens Facebook-profil, om det opråb Alternativets nyvalgte folketingsmedlem Sikandar Siddique kom med i weekenden - et opråb henvendt til dem 'der får røde knopper ved synet af et tørklæde, lyden af mellemøstlig musik eller duften af falafel', og som 'ikke har forstået; jo mere I sparker til os og nedgør os, jo mere frustrerede og sure bliver rødderne på gaden'.
 

Ser du, jeg er en ældre dame
Sikandar - som du kender fra nationen! klassikere som Mette F er for fremmedfjendsk: Sikandar vil ha’ Elbæk som statsminister(56 kommentarer og Sikandar ser skaderne på Nørrebro: Anhold Paludan! (1296 kommentarer)  slutter sit indlæg med at opfordre til fællesmiddag, med falafel og stegt flæsk.

Men Ninas kommentar - som med 120 likes er den klart mest populære - skøjter fuldstændig hen over opfordringen til at mødes og spise falafel med stegt flæsk. Hun skriver nemlig om de drømme hun har om Danmark og om de indvandrere, der er flyttet til landet i hendes levetid:

Og jeg har drømme om 4. generation
- Vi drømmer såmænd kun om at 4. generation i det mindste taler korrekt dansk.

- At 4. generation benytter det fantastiske uddannelsessystem vi har.

- At 4. generation indser, at de kvinder, der netop har brugt vores uddannelsessystem ikke skal placeres i køkkenet med fem børn hængene i forklædebåndet.

- At 4. generation vil overveje at stifte familie med en 'hvid indfødt' og ikke hente en brud fra et land man aldrig har boet i.

- At 4. generation er villig til at acceptere vore frihedsrettigheder.

- At 4. generation vil forstå, at religion hører til i privatlivet.

- At 4. generation bor her i landet, fordi de kan lide landet og ikke bare fordi her er kontanthjælp.

- At 4. generation vil OPDRAGE deres drengebørn.

- Hvis...... kan vi så få en 5. generation, 'der lige om lidt bliver næsten som os'? Desværre nok ikke.

Tror ikke i nogen sinde bliver lykke lige her
- Ser du Sikandar.

- Jeg er en ældre dame, der så 1. generation komme som fremmedarbejdere i midten af tresserne, og jeg har endnu ikke set nogen af generationerne fungere fornuftigt i det danske samfund.

- Jeg tror heller ikke jeg når at opleve det.

- Tror faktisk heller ikke I nogen sinde vil blive lykkelige her. Jo måske når I bliver flertal.

- Og så bliver det hele fuldstændigt som det I kom fra.

- Var det derfor I immigrerede, skriver NIna, men hvad tænker du?

457 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere