- Vi har et par mistænkte gerningsmænd siddende varetægtsfængslet i sagen.
- Og jo flere indbrud og gerningsteder vi kan knytte dem til, jo længere tid kan vi få dem sat i fængsel.
Sådan skriver Fyens Politi i dag på Facebook i en efterlysning af de mere sjældne.
Vi mangler ejerne til en del
For hvor politiet normalt efterlyser gerningsmænd, der har begået kriminalitet, så vil politiet denne gang gerne have fat i ofrene - nemlig de borgere Faaborg-Midtfyn, Nyborg og/eller Svendborg-området, der har haft indbrud og er blevet frastjålet bl.a. smykker, ure - og en Rasmus Klump-sparebøsse.
- En del af tyvekosterne har vi heldigvis fundet rette ejere til, men vi mangler stadig ejerne til en del af kosterne.
- Vi fremviser dem derfor her, I håbe om at nogle af jer på Facebook kan genkende dem.
- Kosterne består bl.a. af smykker, tasker, punge og en fin figur / sparebøsse, skriver politiet i opslaget, der har fået en del opmærksomhed:
En Toyota - og en afsyret kasse stjålet i 2009?
- Der stod ikke tilfældigvis en sølvfarvet toyota Aygo ved vedkommendes sted ..
- Vi fik vores stjålet I sommers, skriver Frank C. således i ne kommentar til politiet, og Tove N. er også håbefuld:
- Jeg mistede mine smykker ved et indbrud i 2009.
- De lå i en stor trækasse med små rum i. (Kontrol kasse) som var afsyret.
- Der var rigtig mange ure lommeure, guldhjerte i en tyk guldkæde( arvestykke) en guldring m/ TN på en plade, en ring i røg øg hvidguld m/ ægte diamant, skriver Tove.