- Det kan godt være, at det betyder, at noget skal rives ned.
- Men det kan også være, at det ikke gør.
- Vi må håbe på, at der kan findes en ukompliceret løsning, men det ved vi ikke noget om endnu.
- Det er dybt problematisk, at vi har så store udfordringer med det sygehus.
Vandrør og facaden
Sådan siger regionsrådsformand i Region Nordjylland Mads Duedahl til AvisenDanmark om de vandproblemer supersygehuset i Aalborg - der skulle have stået klart for to år siden, men nu nok først kan åbne i 2026 - er løbet ind i.
For ikke nok med, at der er konstateret stillestående vand med mikrobiologisk vækst og spaltekorrosion i 36 kilometer af de i alt 55 kilometer vandrør, der er installeret i Akuthuset, Behandlerhuset og to sengetårne - vand der har stået stille i mere end 3 år, og nu er skyld i gennemtæring. Nej, i efteråret opdagede byggelederen, at der var vand på facaden:
- Der er konstateret synlige fugtophobninger i facademurværket på basebygninger på det ny universitetshospital i Aalborg Øst.
Vand trænger ind 110 steder
- Derudover er der konstateret vandindtrængning ca. 110 steder i byggeriet – dette er konstateret ved, at der lå synligt vand på gulvene, skriver Region Nord på deres hjemmeside, hvor de også fortæller, at de har haft eksperter til at se på, hvordan skaderne kunne ske. Og de eksperter har lavet en rapport på 138 sider, der dokumenterer, hvor slemt det står til med facaden:
Gorm fra Tech: Nedrivning er billigst
- Den bedste løsning ville egentlig være at konkludere, at så laver vi det om helt fra scratch.
- Fordi at gå ind og fortsætte analyser af, hvor opstår fejlen fra, så tænker jeg, det er billigst at lave en nedrivning af facaden og så bygge en ny facade i det, der er, siger , siger Gorm Vestergaard Gorm Vestergaard, uddannelseschef på Tech College i Aalborg til TV2 Nord efter have læst rapporten. På TV-stationens Facebook-profil har byggeriet også skabt debat.
- Godt der er skattekroner nok at tage af, skriver Jesper D. således.
- Det er simpelthen helt til grin det 'super-sygehus.
- Riv lortet ned og behold dem vi har, skriver Heidi, men hvad tror du?