Skænderi om lynlås: Flemming sagde job op

Hvor længe skal en 60-årig erfaren truckkører finde sig i at få 120 i timen for at bl.a. at køre truck i et ’beskæftigelses’-projekt? Fem måneder var Flemmings grænse.

Følg nationen!

- Jeg har været på kontanthjælp og knyttet til jobcenter i Aalborg.

- Jeg har søgt mange jobs, men har ofte fået at vide, at jeg ikke passer ind i ’firmaets profil’.

- Gætter på det har noget med min alder at gøre.

Blev fyr og flamme
- For ca. 6 måneder siden blev jeg så ’overført’ til noget der hedder Jobfokus.

- Jeg blev kaldt ind til en personlig samtale, så jeg var fyr og flamme.

- Jobkonsulenten fortalte at han havde et arbejde og at han ville sørge for at jeg fik dette arbejde, hvis jeg lovede at gøre mit allerbedste.

- Jeg sagde at det ville jeg selvfølgelig gøre, da jeg virkelig ønsker mig et normalt arbejde.

Undrede mig over timelønnen
Sådan indleder 60-årige Flemming O. et brev til nationen! om at være arbejdsløs og så pludselig få et arbejde – og ende med at føle sig snydt og dårligt behandlet. For den erfarne lager- og truckmedarbejders nye ’job’ viste sig kun at være et tredages job, hvor kan skulle køre truck og gå til hånde 5 timer pr. dag – for 120 kr i timen. Det mente Flemming lød som løndumping, men det afviste konsulenten hos Jobfokus. Flemmings brev – som Jobfokus kommenterer nedenfor – fortsætter derfor således:

Men så tilbød de mig flere timer
- Jeg undrede mig over denne lave timeløn, da jeg ved at lager arbejde typisk ligger mellem 140-160 kr i timen nogle steder endda højere.

- Efter 14 dage i arbejde, tilbød de mig at så arbejde 5 timer alle ugens hverdage, stadigvæk til 120kr i timen. 

- Jeg takkede ja tak, da jeg håbede at få dels en fuldtids stilling samt en lønforhøjelse.

 - Det fik jeg ikke, og jeg arbejdede i firmaet i 5 måneder, men forleden bad jeg om en fyreseddel da jeg, hovedparten af min tid var udenfor.

Bemærk at det er Jobfokus, der udskriver lønsedlen.
Bemærk at det er Jobfokus, der udskriver lønsedlen.
 

Ingen lønforhøjelse - og ingen ny jakke
- Trucken jeg kørte i var en åben truck. dvs ingen vinduer og med åben tag. Og da det var begyndt at blive koldt, var jeg blevet nødt til at bruge min egen private jakke.

- Men jakken gik i stykker i onsdags, da jeg slæbte på noget tungt udenfor.

- Jeg sagde det til arbejdsgiveren, at min North Face-jakke - den eneste vinterjakke jeg har - var gået i stykker. Men det mente han ikke var hans problem.

- Jeg bad så om en fyreseddel og gik.

- Lynlåsen var revet op, skriver Flemming, der også har hørt, at Jobfokus faktisk får 73 kr fra kommunen for hver time, han arbejdede.

 

nationen! har derfor bedt Jobfokus svare på, hvor mange penge de modtager fra kommunen pr borger de har ude i job, og hvordan afregningen bliver udregnet (Flemming skriver de får 73 kr pr time han arbejdede)? Og hvad de mener om at en af deres udsendte ikke får dækket en jakke, der går i stykker på jobbet? Og om de kan sende et regnestykke, der viser, hvad en kontantshjælpsborger, der gennem jer arbejder f.eks. 25 timer pr uge, har ud af det – med løn og ydelse osv?

Løn er afgørende
Og det svarer Jobfokus på sådan her:

- Projektet Små Job Med Mening er en rekrutteringsindsats, der skal hjælpe udsatte ledige i lønnede småjobs.

- I løbet af det seneste år, er 116 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommet i lønnet job. De fleste starter med et timetal på 10-15 timer om ugen. 35% har indtil videre opnået fuld selvforsørgelse gennem projektet.

- Vores opgave er at opsøge virksomheder og motivere dem til at tage socialt ansvar, gennem ansættelse af udsatte ledige i småjobs. Og derefter matche jobåbningerne med ledige, der er henvist til tilbuddet og som er motiveret for at komme i job. Det går rigtig godt, 6 ud af 10 ledige i projektet, kommer i lønnet beskæftigelse.

De har været i et utal af ulønnede praktikker
- Det sidste er afgørende for os. Nemlig at der følger en løn med fra dag ét.

- Mange ledige har været i et utal af ulønnede virksomhedspraktiker, der ikke har bragt dem tættere på arbejdsmarkedet.

- Vi insisterer på, at et job skal være meningsfuldt og værdiskabende, både for den ledige og for virksomheden.

(artiklen fortsætter under tegningen)

Tegning: Patrick Byron
Tegning: Patrick Byron
 

- Job-FOKUS er en del af FOKUS Folkeoplysning.

- Vi er en nonprofit forening, der har som formål at skabe livskvalitet gennem meningsgivende fællesskaber. Herunder muligheden for at blive en del af et godt arbejdsfællesskab.

- FOKUS bliver betalt for rekrutteringsindsatsen af Aalborg Kommune. Betalingen følger resultaterne. Jo flere i job, desto bedre betaling.

- Dertil kommer at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bevilget støtte til at kvalificere indsatsen og dokumentere effekten.

Arbejdsopgaver der giver mening
- Ansættelse i et småjob er et ordinært job, men på et lavere timetal end de gængse 37 timer ugentligt.

- For mange udsatte ledige er det en attraktiv og realistisk måde at komme i gang på. Ofte består jobindholdet af supplerende opgaver som ligger ud over virksomhedens kerneopgaver, men som det giver mening at få løst.

- Det kan fx være at stå for en frokostordning på en mindre arbejdsplads, oprydning på lager, vedligehold af udendørs arealer. Når der indgås aftale om ansættelse af en småjobber, bliver lønnen fastlagt ud fra virksomhedens overenskomst eller lokalaftaler indenfor jobområdet.

 

- Hvad angår arbejdsbeklædning, er det ligeledes efter de regler der gælder på den konkrete virksomhed.

- Vi bestræber os altid på at hjælpe den ledige i retning af fuld selvforsørgelse, i det omfang vi kan finde jobåbninger. Og som nævnt er mere end hver tredje nu helt ude af kontanthjælpssystemet.

Samarbejdet var ikke til alles tilfredshed
- I nogle tilfælde sker ved at kombinere to mindre jobs, så de tilsammen udgør et fornuftigt eksistensgrundlag. Det samme er tilfældet med Flemming, der som supplement til jobbet på DC Supply, fik tilbudt et rengøringsjob på 6-10 timer ugentligt, som han dog takkede nej til.

- Jeg er rigtig ked af, at vi er ikke kommet helt i mål med at hjælpe Flemming.

- Jeg ved at rekrutteringsmedarbejderne i Job-FOKUS har gjort en stor indsats. Ligesom jeg er taknemmelig for, at DC Supply åbnede deres døre og lod os rekruttere ind i virksomheden. Men desværre har samarbejdet ikke været til alles tilfredshed.

Glæden ved at tjene egne penge
- Vi giver dog ikke op og vil fortsat forsøge at hjælpe Flemming videre på arbejdsmarkedet, skriver Jobfokus, der har sendt et regnestykke med, der viser, at en kontanthjælpsmodtager, der som Flemming arbejdede i et 25 timers job med 120 kr. pr. time, har 1.202  kr. mere pr. måned, end hvis man er på kontanthjælp (fyldt 30 år og uden børn under 18 år).

Og - tilføjer Jobfokus - dertil har glæden ved at tjene sine egne penge, være fri at 'systemet' og til gengæld en del af et arbejdsfællesskab, skriver Jobfokus, men hvad tænker du?

 

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive