Skal arbejde 225 timer pr. år: Hvad har politikerne tænkt sig?

Dorthe er vred på de politikere, der har indført 225-timersreglen. Hun mener de skaber et Danmark, der er utrygt og fyldt med kriminalitet

Der er 189.000 arbejdsløse om ca. 29.000 ledige jobs i den private sektor, skriver Dorthe, der mener, at politikerne skulle tænke lidt ud af boksen i stedet for at putte folk ned i alle  mulige kasser. Privatfoto.
Der er 189.000 arbejdsløse om ca. 29.000 ledige jobs i den private sektor, skriver Dorthe, der mener, at politikerne skulle tænke lidt ud af boksen i stedet for at putte folk ned i alle mulige kasser. Privatfoto.

- Når der er 189.000 arbejdsløse om ca. 29.000 ledige jobs i den private sektor og man indfører krav om, at en arbejdsløs skal have arbejdet 225 timer i løbet af det sidste år for at få kontanthjælp, selvom der ikke er job til alle, inviterer man så ikke til at folk begår røveri, overfald, butikstyveri og sælger stoffer?

Hvad har politikerne tænkt sig?
- Det er forbudt at tigge i gaderne, det er forbudt at sætte en hat frem og tjene penge som gademusikant.

- Hvad har politikerne tænkt sig?

Sådan indleder Dorthe B et læserbrev om at være arbejdsløs, på integrationsydelse og på jagt efter 225 timers arbejde, der kan give adgang til mere offentlig hjælp. Dothe synes kravet er svært at leve op til - og er skabt af folk, der kun er interesseret i at putte folk i kasser som fe.x. individualisten, den selvskabte mand/kvinde og snylteren. Dorthes brev fortsætter således:

Man kan ikke presse folk på den måde
- Det bliver mere og mere uhyggeligt herhjemme. Ude i verden er der variende grader af uhygge, men Danmark har jeg altid kunne færdes trygt i.

- Det er naivt at tro det kan fortsætte, når man presser folk på den måde. Brrr

- Jeg selv er arbejdsløs akademiker, der har rejst for at samle erfaring og blive klog på verden og bliver nu ramt af integrationsydelse og 225 timers regel.

 

- Jeg er selv heldig at have en billig husleje, som ydelsen netop vil dække, men hvad med mad, sko, forsikringer, medicin, SU lån, tøjvask, transport (jeg har menisk skade og kan derfor ikke cykle rundt), det koster at udforske nye netværk og dermed jobmuligheder i kaffe og øl penge, man er jo ikke velkommen mange steder uden at købe noget i en kapitalistisk verdensorden og man skal gerne se pæn ud i tøjet, ellers er man ude i kulden.

- Det eneste der sker er, at vi der er uden arbejde bliver ude af stand til at konkurrere, voldsomt pressede og stressede, mens vores selvværd falder og vi dømmes af omverdenen.

- Hvordan skal det nytte noget?

At gøre os fattigere hjælper jo ikke
- Det ændrer jo hverken på antallet af arbejdspladser eller folks evne til at varetage de job der findes, at gøre os fattigere.

- Ender folk på gaden er det endnu sværere at holde sig soigneret og beholde en sund sindstilstand, så man er til at ansætte. En ond spiral er sat i gang.

- Er det ikke på tide at vi indser at vi går nye tider i møde, hvor teknologien og kapitalisternes grådighed simpelthen gør, at der ikke er plads til alle på arbejdsmarkedet og at der er andet og mere, der er værd at sætte pris på ved det enkelte menneske end deres jobtitel?

Forældet paradigme: Individualister, selfmade og snyltere
- Der er masser af løsninger, penge er trods alt bare en måde at forvalte vores ressourcer på og ikke vores egentlige ressourcer, det kræver bare åbenhed til at få de nye løsninger på dagsordenen, men den offentlige diskurs lige nu synes at sidde fast i et forældet paradigme, nemlig myten om individualismen, den selvskabte mand/kvinde og snylteren.

- I denne verden kan vi jo ikke engang få tøj og sko på kroppen og mad i munden uden at være afhængige hinanden, så myten om individualismen hører ingen steder hjemme.

Hvad skete der med de enkeltes potentiale?
- Til gengæld kunne vi udvikle os, gå foran som eksempel i verdenssamfundet med bæredygtige løsninger, hvis vi i stedet begyndte at fokusere på den enkeltes potentiale og hvad vi alle hver og en har at byde ind med, frem for at forsøge at putte folk i kasser og danne vindere og tabere.

- Hvor mange laver rent faktisk noget som er konstruktivt og bæredygtigt for vores samfund og verden som helhed, som de kan være stolte af, på deres arbejdsplads?

- Hvis ikke vi begynder at fokusere på nye løsninger, og anerkende hinanden som ligeværdige mennesker, ja så er vi selv ude om at skabe et Danmark, der er utrygt, fyldt med kriminalitet, skriver Dorthe, der gerne vil høre, om du også synes politikerne har travlt med at putte folk i kasser?

Hvad mener du? Er der arbejde nok til alle?

 

1 af 2 
2 af 2 Der er 189.000 arbejdsløse om ca. 29.000 ledige jobs i den private sektor, skriver Dorthe, der mener, at politikerne skulle tænke lidt ud af boksen i stedet for at putte folk ned i alle mulige kasser. Privatfoto.
749 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere